More news

 
Music
COPENHELL 2019

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
COPENHELL 2019
Mon 22 Oct 2018
source: KultuNaut

I 2019 er det tiende gang, at COPENHELL rammer Refshaleøen i København. Sammen med åbningen af billetsalget offentliggøres syv af de cirka 50 bands, der vil optræde på festivalen.

Blandt de første navne ses amerikanske Halestorm, der med flere rockhits og en Grammy i ryggen, er godt på vej mod den musikalske sværvægterklasse. Et andet band, der meldes klar til sommer, er norske Dimmu Borgir, der længe har været et efterspurgt navn blandt publikum. De mørke nordmænd gør sig indenfor progressiv, symfonisk black metal.

Schweiziske Eluveitie er også blandt de første annoncerede acts. Bandet spiller folk metal med inspiration fra både keltisk metal og melodisk dødsmetal - komplet med violiner, sækkepiber og sange på gallisk. Og så er Demons & Wizards også at finde på sommerens program. Demons & Wizards udgøres blandt andet af Hansi Kürsch fra Blind Guardian og Iced Earth-guitaristen Jon Schaffer, der kombinerer inspiration fra disse to bands i et lydbillede af rendyrket power metal.

De sidste navne til næste års COPENHELL, der meldes klar, er danske Baest, Whitechapel og newzealandske Alien Weaponry.

Se mere på Copenhell.dk, hvor man også kan tilmelde sig det officielle nyhedsbrev.

Billetsalget til COPENHELL 2019 går i gang tirsdag den 23. oktober klokken 10 via www.ticketmaster.dk