|
|
Med sin første udgivelse bliver Silja allerede sat i bås og sammenlignet med både Natasja, Sys Bjerre og andre danske poptøser, hvilket i undertegnedes øjne er meget misvisende! Silja demonstrerer fra første færd en stærk inderlighed samt en bitterhed i teksterne, som har sit helt eget personlige univers. Pladens svagheder bliver dog også, når sangene pakkes så meget ind i pop og produktionsmæssigt lir, at teksterne/kunstneren ikke længere selv svinger dirigentstokken.
Førsteskæring og titelnummeret "Cirkusprinsesse" lægger ud med at præsentere et dunkelt og sørgmodigt lydbillede, som understøtter den delvist bitre og indebrændte tekst perfekt. Silja indtager rollen som den forsømte grimme ælling, som varsler sin ankomst i en overfladisk og forgængelig popverden. Dette følges godt op af "Sokratæsk", som foruden titlens ordspil også fint demonstrerer Siljas flair for rim og rap. Der er en god linje sangene imellem, og Silja opbygger et tekstmæssigt tema, som pladen skrider frem.
Det er tydeligt, at det overordnede tekstmæssige emne kredser om den forsømmende mand, men der hvor pladen finder sit format er, når Silja også finder sig selv i mørket som den forsømmende eller som mandens elskerinde."Undskyld Pernille", som allerede er blevet en hyppig gæst i dansk radio, er en bekendelse om utroskab, hvor Silja indtræder som elskerinden, og her er et stærkt eksempel på pladens tekstmæssige kvalitet. Det er samtidig også en sang, som er rettet imod den utro mand, selvom "der skal være to til en så patetisk dans". Her kunne man frygte, at Siljas debutplade er en rødstrømpehetz imod denne mand, men hun viser på fornem vis, at hun besidder en større nuance på "Når Alle Glas Er Tomme", hvor hun igen optræder som kvinden, der forføres af den utro mand, men samtidig også er kvinden, der erkender, at hun selv har et ansvar, som hun i nattens mulm og mørke fravælger. Silja viser et nuanceret sind og en tekstmæssig fermhed, som ellers ikke er den danske popscene forundt, og det er i undertegnedes øjne hendes styrke.
Der forsøges dog med en sammensmeltning af den totale dansepop samt Siljas hårdhed med "Jag Tänker Dansa" som i undertegnedes øjne ikke fungerer efter hensigten. Musikken er klubdans og er i bund og grund godt skruet sammen håndværksmæssigt, men når man på pladens andre skæringer ser de nuancerede og intelligente finurligheder, kommer dette nummer desværre til kort. Det samme gør "11. Bud", da teksten forsvinder, og musikken bestemmer. Det skal være omvendt, når kunstneren er så potent, som Silja er det.
Alt i alt er dette en god debutplade. Den viser intelligent sammenspil imellem Siljas stærke tekster og Emil Balle-Petersens fornemmelse for at pakke hende ind i den rette musik. Som tidligere nævnt er der dog svipsere og undtagelser, som desværre trækker ned i helheden, men pladen holder stadig et godt niveau, og man glæder sig allerede til næste gang, Silja kalder "Rød Alarm".
Silja: Cirkusprinsesse
udkommer 30. maj 2011 på Copenhagen Records
