Med udstillingsstedet Space of Drawings har København fået sit første galleri helliget tegnekunsten. Lokalerne er intime, men tegningen har ikke desto mindre frit spillerum. Første udstiller er Emil Westman Hertz, der ikke blot insisterer på kunstformens selvstændige karakter, men også viser, hvordan tegningen kan gå i meningsfuld dialog med andre medier.
Det har op igennem kunsthistorien været tegningens lod at henslæbe en noget anonym tilværelse i maleriets og skulpturens skygge som visuel note til "det egentlige værk". Trods det at stregen er det mest grundlæggende billedelement, er et hav af tegninger i tidens løb blevet kasseret som ligegyldigt eller ubrugeligt levn efter en kreativ proces eller gemt væk som mulige forlæg til kommende værker. For aldrig siden at blive taget frem.
For Marie Kirkegaard, der er indehaver af SOD (Space of Drawings), har et væsentligt incitament til at satse på tegningen været, at alle kunstnere på et eller andet tidspunkt i deres virke er forbi mediet. Og at tegningen derfor fortjener at blive taget seriøst og bredt ud. Det er imidlertid ikke galleriets forsæt at være så kompromisløst mediespecifikt at intet andet end tegning kan finde vej over dørtærsklen - hvilket da også ville harmonere dårligt med ønsket om at præsentere dynamikken i samtidens tegnekunst. Der skal være plads til tværmediale tiltag, der kan vise bredden i den samtidskunstneriske tilgang til mediet og dermed udvide beskuerens horisont for, hvad tegning er, og hvad den kan. Emil Westman Hertz' udstilling Forever Altered tager udgangspunkt i tegningen, men lader den netop spille sammen med andre kunstformer.
De fleste af de værker, 32-årige Westman Hertz viser i SOD, er blevet til under et længerevarende sygdomsforløb. Papir og pen har været tro følgesvende igennem hele forløbet, og tegningerne fremstår således som formidlere af en personlig fortælling om mødet med det ukendte, sindets skyggesider og den menneskelige natur. Overgang, transformation og metamorfose er de gennemgående ledetråde i udstillingen, der hermed får behandlet nogle temmelig tunge temaer og - ikke mindst - kastet lys over et par eksistentielle grundvilkår. Letfordøjeligt er det ikke, men Westman Hertz formår at bringe stoffet ned i øjenhøjde og gøre det til sit eget, og det gør udstillingen vedkommende. Forever Altered er bygget op omkring en række tegninge- og fotomontager samt ler- og voksobjekter, der tilsammen opridser konturerne af en rejse gennem opløsning og forvandling frem mod en anden tilstand. Materiens undergang og fødslen ind i en ny form er radikale billeder, der hænger fast i beskuerens bevidsthed længe efter, man har forladt udstillingen.
Westman Hertz mestrer de greb, der gør narrationen insisterende og uafrystelig. Tegnede sommerfugle "løsrives" eksempelvis fra papirets sarte, hvide puppe og får tredimensionale kroppe i en montre i det næste rum. Trods montrens implicitte løfte om museal evighed lurer porøsiteten og skrøbeligheden dog fortsat lige under den "inkarnerede" figurs overflade. Voksen og leret som føjeligt materiale efterlader indtryk af, at formen om et øjeblik vil krakelere eller desintegrere og falde ind i en anden dimension. Her er kun få skridt mellem masse og flade, mellem tilstedeværelse og tomrum; og den struktur, der netop har udkrystalliseret sig, imploderer måske i næste sekund. Historien forandrer sig, og vi kan ikke tænke i ubegrænset eftertid.
Udstillingens fortælling når os som den slags hemmelighedsfulde hvisken, man spidser ører og lægger sjælen i for at opfange. Den forgrener sig og knopskyder i alle retninger, muterer som celler og fortættes - for i sekvenser at køre i loop. Det anbefales på det varmeste, at man lægger vejen forbi SOD og lytter med.
Emil Westman Hertz: Forever Altered
SOD - Space of Drawings, 27. maj - 2. juli, 2011
Yderligere info
