Joss Stone har for nyligt etableret sit eget pladeselskab Stone'd Records, og har haft fuld kreativ frihed i produktionen af sit nye album LP1, og det er der kommet en lækker rock'n'soul plade ud af. Pladen er indspillet på kun 6 dage, hvilket giver numrene en live-feeling.

Trods sin unge alder er den 24 årige Joss Stone klar med sit 5. album med titlen LP1. Albummet er produceret sammen med superproduceren og medstifteren af Eurythmics, Dave Stewart. Albummet indeholder 10 numre, som spænder over de klassiske temaer som kærlighed, karma og rå kvindepower.

Man lærer hurtigt at synge med på sangene, som ikke rummer de store overraskelser. Somehow som er den første single, der blev frigivet, er et oplagt sommerhit. Nummeret "Karma" er fuld af funk og soul. Stones stemme er røget og blæser os bagover med rock'n'soul, når hun synger "karma's your master, and you're the bitch". Nummeret "Don't start lying to me now" har en dejlig improvisatorisk elegance over sig, og det er ganske lækkert, hvordan musikerne og Stones vokal let og kreativt stykker nummeret sammen. Dette nummer leder tankerne hen på Jamie Cullum, Harry Connick Jr. og Aretha Franklin og har nogle jazzede elementer. "Landlord" er et dejligt stille soul nummer, hvor Stones hæse vokal og en guitar giver en intim stemning. "Last one to know" er en flot ballade, hvor Stones stemme veksler mellem den svage hvisken og den stærke kvinderøst.

Albummet er halvt godt, halvt skidt. Halvdelen af numrene er gode rock'n'soul-sange, som bliver løftet af Stones vokal og de dygtige musikere, hvis samspil virker umiddelbart og som noget de bare ryster ud af ærmet. Den anden halvdel er lidt for klæg i det, og numrene er mere ubetydelige, som fx. "Drive all night" og "Boatyard". Men albummet bliver reddet af en særlig lyd - lidt jazz, rock og soul og en kvinde, der kan synge med en løvindes vildskab. Det tog et par gennemlytninger, men albummet vinder ved nærmere bekendtskab.

Joss Stone: LP1
ude nu fra Stone'd Records.