Flere nyheder

 
Film
Kunstnerisk mesterværk for tålmodige filmelskere

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kunstnerisk mesterværk for tålmodige filmelskere
Tor. 14. jul. 2011



Den Ungarske filminstruktør Béla Tarr byder på en filmoplevelse udover det sædvanlige i det apokalyptiske værk "Hesten fra Torino".

"Torino 1889. Friedrich Nietzsche ser en trækhest blive mishandlet og slår armene om dens hals for at komme den til undsætning. Herefter mister han sin forstand og mæler ikke et ord efter den dag. Ingen ved hvad der senere skete med hesten.." Sådan starter filmen Hesten fra Torino, der ikke handler om Nietzsche, men om en ældre herre og hans datter og deres gradvise vej mod døden. Filmen, som varer godt 2,5 time, portrætterer de sidste seks dage i deres simple liv.

Dette minimalistiske værk filmet i sort/hvid er struktureret i 30 kameraindstillinger og fortæller som en omvendt skabelsesberetning om en far og hans datter og deres daglige monotone rutiner:

De står op, datteren hjælper faderen i tøjet, han spænder hesten for vognen og kører ind til byen, han kommer hjem til en kogt kartoffel til aftensmad, og de går i seng. Denne ensformighed i deres hverdag og dermed også i filmen afbrydes kun to gange undervejs, hvor far og datter får besøg.

I løbet af filmen røres vi af disse to menneskers triste og uendeligt kedelige liv. Far og datter er så vant til deres rutiner, at de knap behøver at tale sammen. Samtidigt med dette stillestående liv inde i huset, raser en storm udenfor, som forhindrer faderens daglige køreture med trækhesten, og forårsager manglen på deres levebrød.


Som en tredje medspiller i værket er soundtracket af Mihály Víg, Béla Tarrs hofkomponist, der med klassisk musik hjælper stormen med at kvæle disse menneskers eksistens.

Béla Tarr er nok mest kendt for filmen Sátántangó (1994) hvor han på 7,5 time beretter om det stillestående liv i en landsby i 1980'ernes Ungarn. Hans lange værker gør sig i minutiøst at indfange livets rytme og nuet. Vigtigere end selve historien er identifikationen med karaktererne og deres tilværelse. I Hesten fra Torino føler man sig trøstesløs efter at have bevidnet magen til triste liv.

"Mine film er om fattige folk og jeg vil vise hvordan de overhovedet er i stand til at overleve noget som helst..Alle fortællinger ligner hinanden og stammer i bund og grund bare fra det gamle testamente. Jeg har ikke brug for at fortælle dig en historie. Den kender du udmærket godt i forvejen. På den måde er jeg ikke rigtigt en filminstruktør. Jeg er bare en mand der vil fortælle noget om vores liv og vores synspunkter." Sådan opsummerer Béla Tarr selv enkeltheden i hans projekter, der på trods af at være spartanske, stadigt stråler af høj filmkunst, hvor hans perfektionisme tydeligt skinner igennem og bevirker, at vi inderligt mærker karaktererne og rummet de er i, som var vi selv til stede.

Trods det, at de fleste kan erklære sig enige i at Béla Tarr er en fortsat fornyer af filmkunsten, er dette en film for tålmodige filmelskere, der er i stand til at lade sig hypnotisere af billedernes stille gang.

Hesten fra Torino
Se filminfo
Se spilletider