|
|
Lenny Kravitz har med sit 9. album igen formået at skuffe fælt i forhold til sit potentiale. Inspirationskilderne tæller bl.a. Prince og Jimi Hendrix, og derforuden er Lenny Kravitz udstyret med et godt instrumentalt talent, hvilket kommer til udtryk ved, at han selv spiller stort set alle instrumenter på pladen. Dog falder "Black and White America" tungt igennem med sin corny 70'er-disco-inspirerede stil og sin enormt flade sangskrivning for slet ikke at tale om det tekstmæssige makværk.
Pladen åbner med titelnummeret "Black and White America", hvilket er meget sigende for stilen og niveauet på resten af albummet, og sætter dermed standarden ret lavt. Nummeret er velspillet, og Kravitz har da også styr på sine virkemidler i form af produktionen samt instrumentvalg for at opnå en 70'er disco-stil, hvilket tydeligvis også har været hans primære formål med denne plade.
Der er desværre ikke så meget mere positivt at sige om denne udgivelse, da den mest af alt blot træder vande i et hav af klichéer foruden at byde på ultra flad sangskrivning med ufatteligt dårlige tekster. Akkordsammensætningerne, melodierne og teksterne er pinligt klichefyldt sat sammen. "I know that you're mine. Come on. Come on get it. And I won't waste your time. Come on. Come on get it." Det er ikke svært at regne ud, hvad det er, Kravitz forsøger at opfordre til i "Come On Get It", og det er bestemt heller ikke særligt interessant at nærlæse denne totalt unuancerede, charmeforladte og endimensionelle tekst.
Heller ikke pladens rockede sange som f.eks. "Rock Star City Life" formår at få denne anmelder til at nyde Kravitz' musikalske anstrengelser, da de ligesom titelnummeret hverken flytter sig eller har af skyggen af den fermhed, der karakteriserede tidligere bedrifter som f.eks. "Mr. Cab Driver", "Are You Gonna Go My Way?" eller den fremragende "Always On the Run". Det skal dog ikke forstås, som at Lenny Kravitz kun er god, når han laver rockede sange. Dette demonstrerede han især med pladen 5 som bød på en særlig soul'et stil, hvor især "Little Girl's Eyes" udmærkede sig og viste en intens og følsom sangskrivning.
På Black and White America finder Lenny Kravitz ganske enkelt bare ikke ind til kernen af sangene, som forbliver overfladiske og uinspirerende, og det er tydeligt, at der er blevet brugt langt mere krudt på at krydre sangene med produktionsmæssigt lir, end der er blevet brugt på selve sangskrivningen. Man kan kun håbe, at Lenny Kravitz, såfremt han beslutter at udgive endnu en plade, rent faktisk fokuserer på at lave musik frem for musikalsk krydderi.
Lenny Kravitz - Black and White America
Udkommet på Roadrunner Records/Warner Music 22. august 2011
