Flere nyheder

 
Litteratur
Letlæsning for nye læseheste

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Letlæsning for nye læseheste
Tir. 23. aug. 2011

I den niende bog om ponyen Sigge kan man læse om dengang, Sigge blev født ude på Dartmoor-heden i Cornwall, England. Som en godnathistorie for de to brødre Erik og Simon fortæller moren om den dramatiske nat. En letlæsningsbog for de 6-10-årige, der er sjovest, hvis man allerede kender lidt til Sigge og RAP-klubben.

Erik og Simon er to brødre på syv og ni år. De elsker at spille fodbold og at ride. Deres to Dartmoor-ponyer hedder Sam og Sigge, og de er også søskende og lige så gamle som Erik og Simon. Når Erik og Simon skal i seng om aftenen, vil de gerne have deres mor til at fortælle en godnathistorie, og en aften fortæller deres mor om dengang, Sigge blev født. Sigge blev født under et forfærdeligt stormvejr, og hun var lige ved ikke at kunne klare det.

Farveillustrationerne af Margareta Nordqvist er gode til at underbygge historien, og hun er rigtig god til de mange søde illustrationer af dyr - ikke kun heste, men også får og hunde. Hun er måske knap så stærk til illustrationerne af menneskene - de bliver lidt mørke og uden liv.

Bogen kan læses som selvlæsning fra omkring 2. klasse. Der er en del ord i, særligt de engelske stednavne og hestenavnene, der kræver lidt støtte til de endnu ikke helt rutinerede læsere. Men ellers er bogen relativt let at læse. En gennemsnitlig anbefaling af en letlæsningsbog, der med sin farvestrålende forside og indhold af heste måske kan sælges til hesteglade yngre læsere.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Lin Hallberg & Margareta Nordqvist: Den nat, da Sigge blev født
Gyldendal, 58 sider
ISBN: 9-788702-113792