(Foto: Helene Hasen)
KultuNaut interviewer Jesper Storgaard, forsanger i rockgruppen Surfact, forud for udgivelsen af deres tredje album "Feeding the Beast".
Jeg ringer til Jesper Storgaard tirsdag aften for at interviewe ham om Surfact og gruppens nye plade. Han svarer hurtigt og minder for god ordens skyld lige om, at jeg ikke må tage mig af, hvis han på et tidspunkt er nødt til at trække sig fra interviewet for en stund, da han samtidig er på arbejde. Vi bliver hurtigt enige om, at pengene jo skal tjenes, så passionen kan passes, og hjulene kan holdes i gang, og vi springer efter lidt hyggechat hurtigt herefter ud i interviewet.
- Jeres tredje plade Feeding The Beast udkommer den 10. oktober. Er I spændte, og hvad kan vi forvente af den?
- Ja, vi er helt ekstremt spændte på, hvordan folk tager imod den. Vi lagde jo ud med at lave en grunge-inspireret plade ("Terrific Downfall"), da det ligesom var den musik, vi mest var inspireret af. Det var vi selvfølgelig kun på første plade, men herefter blev vi sgu lidt i tvivl om, hvor grunge'de vi nu i virkeligheden var, og på vores næste plade ("Euphoria") begyndte vi så et samarbejde med Søren Balsner fra Carpark North, og så tog det hele en mere elektronisk drejning, hvilket vi alle var ret begejstrede for.
Men så vidste vi ikke, hvordan fanden det lige skulle gå med den tredje plade. Vi kom dog godt i gang med skrivningen, og lige pludselig havde vi nummeret "Feeding The Beast", som jo er vores første single. Vi var alle helt euforiske og glade over nummeret, selvom det var blevet så elektronisk, som det var. Godt nok var det gået i en lidt poppet retning, og godt nok havde der været lidt uoverensstemmelser omkring, hvordan de forskellige stykker skulle være, men til sidst var vi alle sammen tilfredse.
- Nu siger du selv poppet? Er det stilen på jeres nye plade?
- Det er så kun dette ene nummer. Den nye plade bærer præg af, at vi alle sammen har smidt en bouillonterning ned i sovsen og rørt lidt rundt, hvor det tidligere mere var vores sangskriver, Claus (guitarist, red.), som lavede musikken, men denne gang har vi alle haft en masse inputs på den, og den minder sgu lidt om os alle sammen på en eller anden måde.
- Er det så et kompromis imellem jer, eller har I været gode til at hive det bedste ud af jer alle sammen?
- Vi har hevet det bedste ud af hinanden, og det lyder måske lidt mærkeligt, men vi gav hinanden lektier for til hver øver, og fuck mand vi havde pludseligt sindssygt meget at arbejde med.
Problemet var bare, at der var mange løse ender, du ved... Der var mange numre, som lige manglede et godt omkvæd eller det rette vers, og da alt skulle splejses sammen, var det vores tekniske smed og bassist, Niels Lykke Rasmussen, som virkelig satte det godt sammen. Og da vi blev enige om at arbejde sammen med Søren Balsner igen, havde han en masse gode tiltag til at få lukket en masse af sangene, hvilket var det, vi havde brug for på det tidspunkt. Vi var jo samtidig også ekstremt tidspressede, da vi med 4 måneder tilbage inden release kun havde ca. 6 sange færdige, så det var sindssygt intenst.
- Det bringer mig videre til mit næste spørgsmål, som angår jeres lyd. Man kan allerede på Euphoria høre, at I har fået Søren Balsner som producer, som i høj grad drejer jeres lyd i en mere elektronisk retning end på Terrific Downfall. I hvor høj grad føler I, at han har bidraget til jeres lyd?
- Han giver lyden alle de der små elektroniske finesser.
- Ja man kan helt sikkert høre en masse nye elektroniske tiltag.
- Ja, netop! Og det er egentlig ikke blevet brugt på hele "Euphoria", men det er stort set blevet brugt på hele "Feeding The Beast" selv helt ned til pladens mest stille nummer, "Atmosphere", hvor vi f.eks. bruger elektroniske trommer, som vi nu også vil bruge live.
Der er mange nye tiltag, når vi skal ud og spille live, så vi er eddermame pressede uden for studiet, for tidligere brugte vi det bare som backing track, da musikken egentlig ikke var så elektronisk igen, men nu fylder det elektroniske element så meget, at det simpelthen virker latterligt, hvis det hele bare kører igennem backing track, så nu er der sgu kommet to keyboards på, når vi spiller live!
Jeg kommer i min forbløffelse til at udbryde et lille "Nå for satan", hvorefter Jesper grinende laver en joke over min forbløffelse og kalder live-tiltaget for "det nye store show". Jeg griner tilbage, velvidende at han ikke tog mit udbrud som en fornærmelse, og vi kommer derefter ind på, hvilken betydning backing tracket har for gruppen, og hvordan de har tænkt sig at udføre det på scenen.
- Udvider I så jeres live-konstellation med flere musikere, som kan tage sig af de elektroniske elementer, eller hvad gør I for at opnå den elektroniske effekt live?
- Det gør vi faktisk ikke på vores tre kommende releasekoncerter - der gør vi det bare selv, og det er så fordelt med små roller til de forskellige bandmedlemmer i forskellige sange; der er ikke bare en, som bare styrer keyboardet. Så det bliver vildt spændende, og det er man sgu da næsten helt nervøs over! Jeg skal sgu da ikke spille keyboard - jo jeg tager sgu chancen! Men derefter udvider vi med en uddannet fyr fra konservatoriet, som skal styre alle keyboards.
- Er I nervøse for, at jeres lyd bliver for præget af Søren Balsner? Er i f.eks. bange for at blive "Carpark North 2"?
- Nej, det er vi klart ikke! Vi er helt klart en del mere rockede end dem, men vi kan jo alle sammen sagtens se de tiltag, han har medført, og de ting han har tilføjet vores musik især på "Euphoria", og nu har vi bare selv arbejdet mere med det.
- Så han har mest af alt fungeret som en slags saltvandsindsprøjtning til jeres sangskrivning?
- Helt sikkert! Og for at muliggøre de elektroniske elementer live har vi hidtil spillet med backing track, hvilket måske lidt er en snyder. Men som sagt vil vi på den nye plade spille tingene selv, så vidt det er muligt.
Efter lidt snak om hvad det betyder for gruppen selv at udføre alt det instrumentale live, uden at det går ud over gruppens lyd og ikke mindst dens energi, ryger interviewet over i en anden retning, hvor jeg ender med at spørge Jesper, hvad Surfact kan bidrage med i forhold til en dansk pladebranche, som for tiden er domineret af popmusik, og hvor rock og ikke mindst grunge er blevet et fy-ord.
- Hvordan føler I jer i forhold til en pladebranche, hvor Medina, Nik & Jay og Rasmus Seebach dominerer hitlisterne? Kan I følge med og tage kampen op, selvom rock ikke er in i Danmark for tiden?
- Altså, vi vurderer, at man ikke skal lytte til, hvad andre som lytter til pladen siger, og vi synes selv, at vi kan være virkelig, virkelig veltilfredse med det, vi har lavet her. Jeg synes, at vi giver klar kamp til de andre bands. Det er bare et spørgsmål, om man kommer igennem nåleøjet med det. Vi kan sgu ikke rigtig gøre mere end at simpelthen spille de koncerter, vi får tildelt, og så må vi tage den derfra. Vi er i hvert fald stolte og går med ret ryg mht. det her pladeprojekt.
- Så man kan som band ikke rigtig gøre så meget andet end at tro på det, og så ellers give den hele armen?
- Nej, lige nøjagtig, og det gør vi også bare, men nu er det altså også lige vores tredje plade, så der skulle sgu også helst ske noget nu.
Jeg spørger Jesper, om gruppen har en planlagt turne på programmet, hvortil jeg ikke får et helt konkret svar i forhold til spillesteder, datoer osv., men en turne kommer der i hvert fald. Herefter lakker interviewet mod enden, og jeg ender med at spørge ind til gruppens ambitioner. Er udlandet værd at satse på for Surfact?
- Ja, det er det helt sikkert! Nu har pladeselskabet (Target Records, red.) først lige fået pladen i hænderne. Det er faktisk kun et par uger siden, så det er først nu, at de rigtig kan arbejde med den. Men hvad der sker på den front er faktisk helt op til dem - vi har i hvert fald gjort vores del af arrangementet, og så må man derfra bare håbe. Vi kan jo ikke selv sidde og ringe rundt til spillestederne.. eller jo det kan vi sgu godt, men så tror jeg at de bliver rimelig trætte af os, for jeg er sgu ikke sådan en telefonforhandlingsmand, så det tror jeg ikke lige fungerer (dette blev sagt med en overordentlig jysk sarkasme og et kæmpe grin).
Jeg ønsker Jesper Storgaard mange gange tillykke og held og lykke. Det bliver spændende at iagttage gruppen og deres udvikling på den danske såvel som den internationale rockscene.
Surfact er aktuelle med albummet Feeding the Beast, som anmeldes her på siden den 10. oktober.
