|
|
(Foto fra filmen)
Instruktøren Toshikazu Nagae serverer "found footage horror" på japansk i "Paranormal Activity 2: Tokyo Night" - den officielle japanske fortsættelse af den amerikanske biografsucces "Paranormal Activity" af Oren Peli.
Oren Pelis Paranormal Activity fra 2007, er en af de største succeser i biografhistorien, og vanen tro skulle den have sig en opfølger. Mens Paranormal Activity 2 gennemlevede den første films succes i USA, havde en japansk toer premiere i Japan. Som noget helt nyt havde et japansk filmselskab fået rettighederne af Paramount Pictures til at lave deres egen officielle fortsættelse til den amerikanske film. I denne japanske version af fortsættelsen på historien om Katie og Micah fik instruktøren Toshikazu Nagae frie tøjler til at bestemme fortællingens udvikling. Således er der kommet en helt ny beretning i Paranormal Activity-universet.
Filmen har tråde til den amerikanske historie, men flytter sin handling til et hus i Tokyo, hvor Hakura (Noriko Aoyama) og hendes bror Koichi (Aoki Nakamura) bor sammen med deres far. Hakura er en ung studine, der efter en bilulykke, hvor hun har brækket begge ben, er vendt hjem til Japan fra et studieophold i USA. På sin første nat hjemme opdager hun, at hendes kørestol har bevæget sig fra, hvor hun havde stillet den. Koichi, der er begejstret for at lave videooptagelser, sætter et videokamera op på søsterens værelse med henblik på at dokumentere de mystiske hændelser, der foregår derinde om natten.
Faren er bortrejst på forretningsrejse, og de to unge befinder sig alene i huset. Hver nat opdager de, at der sker flere og flere mystiske ting i hjemmet. Ved et mislykket besøg af en præst, der skulle have fordrevet den onde ånd, indser Hakura og Koichi, at de er oppe mod større kræfter, end de kan styre. Gradvist bliver Hakura mere og mere besat af ånden, og som tilskuer sad undertegnede limet til biografsædet og betragtede, hvordan søskendeparret mislykket forsøger at komme ud af redeligheden.
Stilen i filmen kaldes for found footage og bruges oftest i horrorgenren. Her ses handlingen gennem et videokamera, og den filmende, der er medaktør i handlingen, taler ofte off screen. Teknikken tilfører ekstra uhygge, da videokameraets rysten bidrager til filmens virkelighedsfornemmelse. Kameraets udsyn er begrænset, så ængsteligheden bliver større, eftersom man aldrig ved, hvad der foregår uden for linsens rækkevidde. Nagae gør brug af denne kamerateknik blandet med den gode japanske subtile gyserstil, hvor man langsomt ser det onde tage over, indtil der ingen vej tilbage er. Tingene sker i et roligt, afdæmpet tempo, og man befinder sig i en form for "stilhed før stormen-uhygge", hvori det ubehagelige via det visuelle, eller manglen på samme, får lov til at snige sig ind rent psykisk.
Paranormal Activity 2: Tokyo Night kan betragtes som en fin fortsættelse til Oren Pelis Paranormal Activity, men den er samtidigt en film, der har nok karakter i sig selv til at stå alene. En vellykket og nervepirrende gyser til især dem, som sværger til japanske horrorfilm i stil med Ringo og Ju-On.
Paranormal Activity - Tokyo Night
Se spilletider
