Flere nyheder

 
Teater
Et Folkesagn

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Et Folkesagn
Tor. 26. jan. 2012

I August Bournonvilles klassiske ballet Et Folkesagn mødes mennesker, elverpiger og trolde i skøn forvikling.

I første akt er vi til storslået frokostselskab i skoven ved en gammel kratbevokset høj, hvor der ifølge sagnet bor trolde. Skoven, der omgiver selskabet, er lavet som en form for papirklip, der i det hvide lys skaber en fantastisk stemning af sommerdag i skoven. Det er arvingen til Højgården, den elegante men også uregerlige og egenrådige Frøken Birthe, der har arrangeret det. Birthes gamle husholderske har ganske vist advaret hende mod de underjordiske, men hun vil ikke lytte. Med til selskabet er Junker Ove. Han er forlovet med Birthe, men lige meget hvor mange narrestreger, hun finder på, kan hun ikke rigtig vække hans interesse. I rollen som den sortklædte Birthe, der forsøger at leve op til samfundets normer for en ung adelsfrøken, er Amy Watson er helt genial - og meget morsom. Hver gang hun har taget et par elegante trin, begynder ben og arme at stritte imod i en karikeret og voldsom dans.

Sidst på dagen drager selskabet hjemad til herregården, men Junker Ove bliver tilbage, og da der er blevet mørkt, åbner højen sig. Ud kommer Hilda, den skønneste pige i en funklende og kropsnær kjole og byder ham drikke af et bæger. Han hælder indholdet ud på jorden, men nægter at give bægeret tilbage. Hun forsvinder ind og højen og ud kommer elverpigerne i en yndefuld dans der bliver vildere og vildere, mens de danser den stakkels Junker Ove til vanvid.

I anden akt er vi nede i troldhøjens mørke og dystre univers. Det er lavet som et skævt univers med et kæmpe hul i loftet, hvor lyset skinner ned igennem. Troldkællingen Muri vil have den yndige Hilda til at gifte sig med hendes ældste søn Diderik, der er noget af et brød, men lige meget hvor meget guld og sølv han lover hende, nægter hun. Muri har indbudt til en kæmpetroldefest, og her må de godt nok have slået sig løs i kostumeafdelingen, for alle de opfindsomme og sjove troldekostumer er en hel forestilling i sig selv. Især den hovedløse kæmpetrold og det dansende hoved er et syn værd! Til festen danser Hilda så fortryllende, at troldene ikke opdager det, da hun stikker af sammen med Muris yngste søn, den søde lille Viderik, der også er forelsket i hende.

I tredje akt finder Hilda den vanvittige Junker Ove, der stadig knuger bægeret til sig. Gennem dansen bringer hun ham langsomt tilbage til livet, og da han endelig kan ser klart igen, forelsker han sig i hende. Susanne Grinder er en betagende og yndefuld som Hilda, mens Marcin Kupiñski som Junker Ove er mere voldsom og lidenskabelig. Mens de danser forelskede rundt, kigger den stakkels Viderik på fra kulissen.

Oppe på herregården er Birthe i mellemtiden ved at koge helt over og til sidst besvimer hun i et hysterisk anfald. Netop da kommer Hilda ind med bægeret. Den gamle husholderske genkender det - og Hilda. Det viser sig nemlig, at den blide Hilda er den virkelige arving, som Muri har forbyttet med sin egen datter, Birthe. Hun vil under ingen omstændigheder med ned i troldehøjen, så i stedet betaler Muri en teatertrup for at tage den hidsige Hilda med sig - til Hildas store fornøjelse. Således falder alting på plads til sidst og Hilda og Junker Ove endelig kan endelig danse sammen til tonerne af Niels W. Gades Brudevals.

Et folkesagn på Det Kongelige Teater
Se spilletider