To klassiske værker fra henholdsvi s starten og slutningen af den russiske romantik ser nu dagens lys i en dansk oversættelse. Sproget flyder let og elegant, og man kan læne sig tilbage og nyde de eksotiske fortællinger, der på mange måder cementere de to forfatteres ry. Udgivelsen er forsynet med indledende noter, der letter læsningen.
Aleksander Pusjkin (1799-1837) er russisk litteraturs store koryfæ. Han døde som bekendt i en duel, men nåede forinden at forfatte værket Eugen Onegin. Mikhail Lermontov (1814-1841) er også en af de helt store russiske forfattere, der med romanen Vor tids helt cementerede sit navn. Også han døde i en duel. Forlaget Hovedland og oversætter Birger Kledal har valgt at samle to versfortællinger fra ovennævnte, og dermed præsentere to af de mest centrale værker i den russiske romantik. Det er i sig selv prisværdigt, idet de ikke før har været præsenteret på dansk. Først og fremmest skal den glidende gendigtning og sprogets akkuratesse roses; det er en fornøjelse at læse. Dernæst skal de indledende kommentarer fremhæves; de sætter ubesværet tekster ind i en litteraturhistorisk kontekst samtidig med at de letter læsningen.
Man aner i begge versfortællinger tydeligt den byronske tone, måske mest hos Pusjkin, der som Kledal skriver, dog aldrig rigtig blev romantiker. Men Pusjkin blander det eksotiske med det almindelige, lader handlingen udspille sig mellem elementer fra en svunden tid og selve fortællingens tid. Det fremmede, det eksotiske spiller en stor rolle. Bakhtjisaraj er krimtatarernes hovedstad, hvor khanen holdt til. Fortællingen handler om khanen Girej, der sidder trist i sit palads. Fontænen er omdrejningspunktet for Girejs harem, men noget tyngder ham; han kan ikke længere give sig hen til disse underskønne kvinder. Girej har en meget speciel fange, Maria, der får hans hjerte til at gå i bølgegang, som der står. Her er de ædle vilde, den eksotiske lokalitet og kærligheden. Hos Lermontov, der med sit skrift afslutter den russiske romantik, møder man også samme elementer, men her er også den ensomme. Tankerne ledes hen mod Caspar David Friedrich og dennes billede af den ensomme vandrer, der skuer ud over et bjerglandskab indhyllet i tåge. Poemet har undertitlen en østerlandsk fortælling, og dermed er alt som det skal være. To vægtige, russiske værker, der skal hilses velkommen på dansk.
At Pusjkin er en af de helt store må man lade stå til troende, hvis man ikke er kyndig i det russiske sprog. Han er efter sigende meget vanskelig at oversætte til dansk, når man skal ramme hans sproglige og lyriske akkuratesse. Det forstås; det er vel næsten oversætterens - og ikke mindst når det gælder vers eller lyrik - dilemma. Kledal har valgt at kaste sig i lag med to af de helt store, og det skal han have ros for. Man mærker dog tydeligt vanskelighederne i oversættelsen, og det fremkalder nogle små bump undervejs. Måske kunne et optryk af den russiske originale tekst på den ene side og en dansk kommenteret på den anden, havde udgjort det for en samlet oversættelse. Ellers skal der herfra kun lyde ros; russisk litteratur på dansk er på alle måder en kærkommen begivenhed; ikke mindst når der som her er store oplevelser til gode.
Mikhail Lermontov: Dæmonen
Aleksander Pusjkin: Fontænen i Bakhtjisaraj
Gendigtet af Birger Kledal
Hovedland, 108 sider
ISBN: 978-87-7070-279-9
