Felicia Feldts bog handler om at være datter af Anna Wahlgren, der er kendt i hele Norden som kvinden bag opdragelsesbiblen De kære børn. Mesteropdragerens egne børn burde være de bedste beviser for pædagogikkens metoder. Men der er en mørk bagside. Det er den, Felicia skriver frem i lyset og forvandler til en vedkommende og poetisk fortælling.
Der er mange omskiftelser i Felicias barndom. Stedfædrene afløser hinanden i en lind strøm, og familien flytter hele tiden et nyt sted hen. En ny by, en ny skole. Der er aldrig tid nok til at skaffe sig venner. Felicias far er ikke inde i billedet. Hun savner ham, drømmer om, at han kommer og henter hende. Hun er aldeles overladt til sin mor. Og det er en mor med bestemte meninger og mange regler. En mor der har sine metoder, hvormed hun knuser enhver modstand.
Dagen før Felicia eller et af hendes søskende har fødselsdag, er det den øvrige families ret at mobbe fødselaren. Give hende eller ham øgenavne, uddelegere diverse tarvelige arbejdsopgaver. Så meget desto mere vil selve fødselsdagen blive en rar dag. Der bliver jævnligt uddelt lussinger og tildelt stuearrester. Men det er ikke det værste. Det værste er, når man bliver ekskluderet af flokken. Og det bliver man, hvis man bryder med en af morens regler. F.eks. da Felicia som 14-årig fortæller, at hun har været i seng med sin kæreste. Hun er bange for at være blevet gravid. Men moren straffer i stedet for at trøste. Reglen er nemlig ingen sex, før man bliver seksten.
I et af de første afsnit i bogen skriver Felicia: "jeg er ingenting". Det er i 2006. Hun er voksen. På ferie med sin kæreste. Men hun er dybt inde i en depression, forsvundet fra sig selv. Felicia forsvandt er, som de fleste skriveprojekter, en søgen efter identitet. Det er en rystende bog om sporene fra en barndom med en dominerende mor, der satte sig selv før børnene. De var gallionsfigurer, reklamesøjler for moren. Og hvad gør man, når journalisterne spørger om hun er en god mor? Man smiler og svarer, at hun er verdens bedste mor. For hun er vel en god mor, det er jo det, alle siger. Og langsomt mister man sig selv.
"Felicia försvann / kan någon säga hur?", spørger Cornelis Wreeswijk i sangen "Felicia adjö". Felicia Feldt prøver at fortælle, hvordan det skete. Men hun kan ikke skrive kronologisk og kausalt om den smerte, det er at skulle gøre op med sin mor for at finde sig selv. Hun har ikke det nødvendige overblik. Hun har ikke hele tiden adgang til de lag, hvor det bliver bestemt, hvem hun er som menneske. Derfor har hun skrevet sin bog som en lang række erindringsfragmenter. Hun springer mellem barndom og voksenalder. Sådan må det være, virker det som.
De mest rystende og tankevækkende afsnit er dem, der handler om den voksne kvinde. For her blotlægges konsekvenserne. Den voksnes gentagelse af det, der var destruktivt. Samme mønstre, samme relationer til egne partnere og børn. Felicia forsvandt slår unægtelig skår i billedet af Anna Wahlgren som den perfekte supermor. Forfatteren rækker ikke hånden ud til forsoning. Alligevel føles det ikke som et hævnprojekt, men snarere som en smukt komponeret beretning om, hvor meget mod der skal til for at blive et helt menneske.
Felicia Feldt : Felicia forsvandt. Et opgør med VERDENS BEDSTE MOR
Gads forlag, 168 sider
ISBN: 9788712047964
