Det er mere end svært at slippe Kim Kold og Ti timer til paradis, der bliver hængende længe efter, de 92 minutter er rindet ud.
Bodybuilderen Dennis Petersen (Kim Kold) bor hos sin mor og har mere end almindeligt svært ved det der med kvinder og kærlighed. Da hans onkel bliver gift med en thailandsk kvinde, tager Dennis til Pattaya for at se, om han også kan finde en at dele livet med. Det er svært for den kejtede dansker i en by, hvor sex og kvinder i alle afskygninger er til salg - han har et naivt, nærmest barnligt syn på kærligheden - men ved et tilfælde møder han en lokal ejer af et træningscenter, enken Toi, og de bliver forelskede.
Ti timer til paradis er i al stilfærdighed en fremragende lille film, der lever i kontrasten mellem bodybuilderens naivitet, moderens dominans og det kulørte Pattaya.
Der er især to grunde til at se Ti timer til paradis: Den ene er instruktøren Mads Matthiesens opmærksomhed på de små, sigende detaljer - for eksempel fortæller en ganske kort scene, hvor moderen tisser på toilettet, mens Dennis er i bad, hele historien om deres indbyrdes forhold. Den anden grund er Kim Kold. Den enorme bodybuilder spiller med en helt særlig blanding af råstyrke og skrøbelighed, der gør hans figur til en af de mest interessante hovedpersoner i moderne dansk film. Fysisk stærk, men følelsesmæssigt forkrøblet. Akavet og naiv, men med et stort hjerte. Når man tænker på, at Kim Kold kun har begrænset skuespilerfaring og ingen uddannelse i faget, virker bedriften lige så overmenneskelig som hans svulmende fysik. 
Han spiller med en ro og tilstedeværelse, så han både formår at stjæle hver en scene, han er med i, og samtidig formår at ligne en, der helst vil gå i et med tapetet. Fornemt.
Ti timer til paradis
Ude på DVD og Blu-ray fra SF Film
