|
|
Det amerikanske Seattle-grungeband lagde atter vejen forbi Danmark, hvor koncerten i Forum var den sidste på denne turné. Det blev en aften der alt andet lige trak minderne om katastrofen på Roskilde frem, men som også viste et band, der i den grad kan magte autenciteten, nerven og det spontane i det efterhånden klassiske bagkatalog.
Pearl Jam har i indeværende år fejret deres 20 års jubilæum. Det er gennem årene blevet til et par håndfulde studiealbums, utallige koncerter og siden2000 også en massiv strøm af live-udgivelser. Aftenen i Forum viste på alle måder at bandet er at regne blandt de store amerikanske koryfæer indenfor rock-musikken.
Bandet er først og fremmest karakteriseret ved forsangeren Eddie Vedder, der med sin unikke og insisterende stemme skaber det lydbillede, der kendetegner Pearl Jam. Men at bandet også består af fremagende musikere, viste setlisten i Forum med al tydelighed. Pearl Jam er kendt for, at setlisten laves ganske få minutter før koncertstart. I Forum udbyggedes dette yderligere ved at Vedder indsamlede papskilte fra publikum med ønsker til sange, der skulle spilles - hvorefter bandet gik i gang med disse requests. Åbningsnummeret Elderly woman behind a counter in a small town satte en klar, men ikke overdreven, henvisning til tragedien i Roskilde. Derefter fulgte bl.a. kuriositeter som Push me pull me, Crazy Mary, State of love a trust (fra filmen Singles), Footsteps og Baba O´Riley (Who-cover). Kodeordet for Pearl Jam må siges at være variation; en lille detalje, en tilføjelse, et covernummer eller en variation i et riff, som det eksempelvis skete med introen til Ten-klassikeren Porch, skaber nerven og den iboende dynamik i bandets attitude. Helhedsbilledet er så gennmført live, at selv småfejl i sange som Present Tense og Smile, blot er en karismatisk faktor, der viser et band i gang med at gøre det, de gør bedst; spille vedkommende musik.
Sangene var mange, idet koncerten varede sammenlagt to og en halv time, i alt 29 sange. Publikum var med på det meste - smukt og elegant i første vers af sing-a-long klassikeren Betterman, skingert og nøgent i omkvædet til hittet Evenflow, og naturligvis pumpende og sveddryppende i monsterhitter Alives euforiske omkvæd. For mangeårige fans som undertegnende var aftenens koncert en ren guldgrube af sange, der alle sammen blev leveret som de skulle. Det var magisk og alligevel uhyggeligt nærværende. Specielt afslutningsvis, hvor alt lys blev tændt, og man følte sig i øjenhøjde med bandet. En vrøvlesang som Yellow Ledbetter står sig bedst i hallens blege lysstofrørs lys, hvor man ser koncerten unplugged uden alle elektroniske visuelle virkemidler. Eneste hage ved koncerten var lyden i Forum, men det kan man næppe stille bandet til regnskab for. Den var også gal sidste gang de spillede i der. Heldigvis fik man Eddie Vedders stemme præsenteret igennem bandets solide lydmur på en måde, der også efterlod nuancer af henholdsvis bassistens (Jeff Ament) rundgange, leadguitaristens (Mike McCready) præcise soloer og ikke mindst rytmeguitaristens (Stone Gossard) melodiøse akkorder. Og trommeslager Matt Camron (tidligere trommeslager i Sundgarden med Chris Cornell i spidesen) viste sig fra sin bedste side, idet han konstant indfangede den bastante rytme uden at forcere tempoet. En koncert, der virkelig viste, at Pearl Jam er grungens ukronede konger.
Pearl Jam spillede i Forum, København tirsdag den 10. juli 2012
