|
|
You unlock this door with the key of imagination. Beyond it is another dimension. You're moving into a land of both shadow and substance, of things and ideas ...
.. Du husker eller kender måske denne så berømte indledning til kultserien, The Twilight Zone. I dag, små 50 år senere, kunne denne selvsamme introduktion stå som et rammende, om end noget langt tagline på filmplakaten til et af sommerens allermest ventede actionepos, Total Recall. Men hvor disse udødelige indgangsord ramte plet i mere end en forstand i The Twilight Zone, indfanger de kun på papiret Total Recalls essens.
Total Recall vil ellers så gerne kradse i eksistentielle skorper, mens den svælger i velkomponeret actiontjubang. Desværre må denne anmelder henvise filmens lemfældige forsøg på at anlægge eksistentialistiske betragtninger til skammekrogen, men må samtidig også spærre øjnene op på vid gab og ekstatisk erklære, at Total Recall er noget nær det perfekte eksempel på filmmediets teknologiske fremskridt.
Douglas Quaid (Colin Farrell) har det samme onde mareridt hver nat. Han er ved at undslippe noget frygteligt, men for ham ukendt, sammen med en smuk kvinde. Han bliver dog fanget. Hver gang. Her slutter drømmen, og Douglas vågner op til en tilsyneladende mere harmonisk tilværelse med et fast, om end kedsommeligt job som fabriksarbejder og en smækker kone, Lori (Kate Beckinsale). Kedsomheden nager ham dog og for at krydre sit lidt smagsløse liv, beslutter han sig for at opsøge et Rekall-center, hvor man kan få implanteret minder om et andet liv. Men noget går naturligvis helt galt. Nu står han ene mod hele verden. Ja, det er ikke engang sikkert, at han har tilskuerens medhold ..
Total Recall er anden filmatisering af Philip K. Dicks novelle, We Can Remember It for the Wholesale, efter filmen Sidste Udkald med Arnold Schwarzenegger fra 1990. Årsagen til denne anden filmatisering er, at instruktøren, Len Wiseman, der bl.a. har Underworld-serien på samvittigheden, har villet søge endnu dybere i Douglas´ psyke og skabe en virkningsfuld hybrid af en psykologisk thriller og en actionfilm. Når man læser denne så fine hensigtserklæring og sidestiller den med den håndgribelige film, kan man ikke andet end at sukke skuffende, rynke panden og bevæge hovedet vantro fra side til side.
For Total Recall har bestemt ikke gravet dybere ned i Douglas´ sind. Ej hellere har den penetreret filmens eksistentielle grundtema om, hvilke faktorer der egentlig konstituerer identiteten, om menneskesindets komplekse mekanismer og livets grundlæggende mystik, hvor virkelighed og illusion kan være svære at sondre. Douglas, i øvrigt svagt spillet af Farrell, bliver banaliteternes talerør, som kun insinuerer den kolos af eksistentialisme, som historien ret beset bærer kimen til. I stedet vælger filmen den popkulturelle version, hvor man ikke får andet end dét, der bliver sagt. Altså en overordentlig overfladisk behandling, hvor de store spørgsmål bliver kastet ud i æteren, men kun for at blive sønderskudt af den - indrømmet - excellente action, som viser sig som filmens virkelige vinderkort.
Hvad filmen ikke opnår på det tematiske terræn, brillerer den til gengæld i, når det kommer til tekniske raffinementer og hæsblæsende action. Hold da op, hvor er både scenografien og de mange computereffekter flotte! På intet tidspunkt tvivler man på autenciteten i det sete. Det er som om, al den fantasirigdom, som temadelen glimrer ved fraværet af, er blevet deponeret over i teknologien. Flyvende high-tech-biler, lysende laserkabler, fuldkomne robotter, et lynende hurtigt transportmiddel, der rejser tværs igennem jordens indre - you name it, Total Recall har det. Action er der heldigvis også masser af - og det er så gennemført, at selv en actionskeptiker som undertegnede så sig revet med.
Problemerne med filmen opstår dog, når overfladen er mere sigende end fundamentet. Når robotterne er mere interessante end karaktererne. Når action virker kompenserende og ikke berigende. Når teknologien synes mere ægte end selve plottet. Det er lige før, man savner Schwarzeneggers elendige engelsk, Mars i stedet for Jorden og slette one-liners, der står ved deres dårligdom, som da Douglas alias Schwarzenegger skyder Lori og konstaterer på sit gebrokne engelsk - consider that a divorce. Se, det er klasse! Noget, som Total Recall anno 2012 aldrig kommer i nærheden af. Den er set i dag, men glemt i morgen.
