|
|
To gamle lænestole, hans og hendes. Et bord med dagens avis til ham, og et bord med blomster og strikketøj til hende. Mere står der ikke på scenen i MAS' (Midtfyns Amatør-scene) enakt Pensionisterne. Forestillingen blev vist til åbningen af Vildskud Festivalen som præsenterer dans, performance, dramatik og meget mere fra 15.-19. august 2012 i Huset-KBH.
"Vi har det så uforskammet godt" siger Fritz Pedersen som spiller ægtemanden i fortællingen om et pensionistægtepar. Konen spilles af Edith Nysæther. Fra hver deres lænestol fortæller de en ad gangen om deres fælles hverdag: 'Mor' får sin morgenkaffe på sengen, frokosten indtages kl. 12 sammen med radioavisen, og så blundes der lidt og ordnes lidt på huset før aftensmaden serveres. De kender hinandens særheder og vaner til hudløshed og hver dag består af den samme daglige rutine. Ægteparret har dog hver deres måde at se på virkeligheden på, og det er ikke altid de er helt enige. Når manden føler, at han hjælper rigtig meget til, føler konen at hun laver det hele, og således opstår der en helt særlig magi mellem de to pensionisters udlægning af dagens bedrifter.
Stykket er skrevet af Runa J. Kähler for 30 år siden, og det har betydning for, hvilken type ægtepar vi har med at gøre, uden at stykket dermed er uaktuelt eller forældet. Jeg kunne sagtens genkende mine bedsteforældre i de to, og på nogle punkter sågar mig selv. Stykket varer en halv time, hvilket er perfekt til denne lille fine historie. Det eneste minus var, at de havde valgt at spille koncert på Husets 4. sal samtidig med denne forestilling, hvilket forstyrrede den ellers meget intime stemning.
Efter forestillingen gik undertegnede derfra med en masse tanker; hvordan er det at blive gammel sammen med en man har kendt i 50 år? Hvornår begynder en mand at kalde sin kone for 'mor' i stedet for ved navn? Kan trivialiteterne og gentagelserne være fyldt med kærlighed? Selvom ægteparrets dagligdag er præget af de samme trivielle begivenheder, mærker man også tydeligt den kærlighed der binder dem sammen. Men også den begyndende bekymring for alderdom efterlader stof til eftertanke. Jeg kan da kun håbe, at jeg om 40 år vil vågne op ved siden af min mand og ligesom ægtemanden i Pensionisterne tænke: "Hvad har vi dog gjort for at fortjene at være så lykkelige?"
Stykket er blot ét ud af mange forestillinger på Vildskud Festivalen, som bestemt er et besøg værd.
Pensionisterne kunne opleves på Spåkonen, Huset KBH onsdag den 15. august 2012 kl. 18:30 og kl. 21:30
