Flere nyheder

 
Film
Lawless

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Lawless
Tor. 11. okt. 2012


Den australske instruktør, John Hillcoat, leverer med Lawless en spændende film om forbudstiden i USA, som uden tvivl vil underholde elskere af gangstergenren.

Lawless udspiller sig i regionen Franklin, i staten Virginia, i årene 1920-1933 under alkoholforbuddet i USA som udsprang af 1800-tallets religiøse vækkelse. Bondurant-brødrene, Howard, Forrest og Jack er levende legender i området, og de beskæftiger sig med at sælge deres hjemmebrændte spiritus. Da deres forretning trues af Chicago-agenten Charlie Rakes, som tvinger alle andre hjemmebrændere til at betale en del af deres profit til en korrupt politikker, er Bondurant-brødrene de eneste der ikke vil lade sig tryne. Filmen handler således om fejden mellem den nådesløse agent Charlie Rakes og de frygtløse og frygtede brødre.

Jackson Clarke spiller den ældste bror Howard, som indgyder voldelig frygt når han har drukket alkohol; Tom Hardy den mellemste bror Forrest, der ud over at være kæk, også repræsenterer fornuften. Den yngste bror spilles af Shia LaBeouf, han er den naive, men samtidig den mest ambitiøse i forhold til deres forretning.

Af alle skuespillerpræstationerne, der blandt tæller birollerne af flere af Hollywoods nye talenter, fx Jessica Chastain og Mia Wasikowska, er de altoverskyggende præstationer dem, der leveres af hhv. Tom Hardy som den gisnende Forrest, og den klamme, onde og neurotiske(!) agent Charlie Rakes spillet af Guy Pearce.

Forlægget til filmen er bogen The Wettest County in the World, hvor Jack Bondurants barnebarn Matt, fortæller om sin families fortid. Her skal det bemærkes, at de rigtige hændelser er fiktionaliseret pga. manglende historisk dokumentation.

Lawless er nærmest, hvis ikke helt, fejlfri. John Hillcoats filmatisering af historien om brødrene er kommet til live gennem et velskrevet manuskript udarbejdet af selveste Nick Cave, der også har leveret musikken sammen med Warren Ellis, ligeledes fra The Bads Seeds og Grinderman.

Filmen er en velfungerende fortælling, hvor karaktererne udvikles i kraft af historiens forløb. Handlingen vækker unægteligt minder om den populære serie Boardwalk Empire, der også omhandler forbudstiden og gangsterverdenen. Lawless er perfekt til det publikum der vil have spænding, vold og god underholdning i biografen på kolde efterårsdage.

Se spilletider

Se filminfo