|
|
Der er gode idéer og sjove parodier i Andreas Bos stand-up-show Plagiat. Det må man give ham. Som helhed er det dog alt for løst i konceptet. Hvis man så bare vred sig af grin eller fik noget at tænke over. Men det gør man desværre ikke. Det løfter sig ikke over stabil underholdning.
Andreas Bo er på kort tid blevet et kendt navn på den danske komikerscene. Rigtig mange danskere ved, at han både kan parodiere Thomas Blachmann og Johannes Møllehave. Og at han er ret suveræn til det. Det spiller han så på: at han er kendt som ham, der kan parodiere. Eller plagiere. Det er det, der skal være den røde tråd aftenen igennem, og det er det, der har givet navn til showet. I starten forklarer han, at han blot er ærlig. Alt er gjort før, alle stjæler fra hinanden og ingen er for alvor originale. Det er bare ikke nok med denne pointe, der i sig selv er et plagiat. Sandt nok leverer han en kaskade af parodier på kendte danskere, men det med at plagiere bliver aldrig rigtig udfoldet som den sjove eller underfundige rammefortælling, der lægges op til. Forestillingen kunne lige så godt have heddet Jeg vil godt have fisse.
Det begynder alt sammen med en udmærket idé. Andreas Bo snupper en linje fra Casper Christensen & Frank Hvams seneste show - "jeg knepper Jarlens datter" - og anbringer den som et slags emblem for humoren anno 2012. Derefter tager han publikum med på en rejse tilbage i tiden og giver et bud på, hvordan man årti for årti ville have afleveret dette enkle budskab - jeg knepper Jarlens datter. Denne tidsrejse giver anledning til gode parodier på bl.a. Linje 3 og Jørgen Ry.
Selv om stand up'en bygger på sin anarkisme, sine lynhurtige replikker og evnen til at forvandle alt mellem himmel og jord til noget at grine ad, så må der godt være en snert af underliggende budskab. Eventuelt et kritisk eller overraskende blik på den tid, vi lever i. Desværre er både budskab og kritik næsten fraværende i Plagiat. Efter introens udmærkede historiske humorrejse lander Andreas Bo snart i nogle af stand up'ens mere velbesøgte kategorier. Han udstiller sit privatliv (skilsmissen), sin krop (den vigende hårgrænse og voksende vom) og sin alder (han har rundet de 45). Og så er det som om forestillingen mere og mere kommer til at handle om hans chancer for at få fisse. Hvor bliver alle groupierne og star-fuckerne af, spørger han, mens han selvironisk udstiller sin overkrop (som i øvrigt ikke er så utrænet endda).
Plagiat har spillet for fulde huse på Bremen Teater i København. Det skal også nok være tilfældet, når Andreas Bo drager afsted på sin meget omfattende Danmarksturné, der strækker sig fra oktober til april. Men trods en virtuos parodi på Villy Søvndahl, en fin analyse af sms-sprogets koder i forbindelse med datinglivet samt andre sjove påfund, så forbliver det samlet set til lidt for spredt fægtning.
Andreas Bo tager på Danmarksturné med Plagiat 6. oktober 2012 - 30. april 2013.
