Flere nyheder

 
Litteratur
Hippie 2 - den sidste sommer

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hippie 2 - den sidste sommer
Man. 7. jan. 2013

Det er tømmermændene efter de glade tider, der dominerer i andet bind af Øvig Knudsens værk om hippierne.

I journalistikkens verden siger man, at det ikke er en god historie, at flyveren flyver som planlagt - det er derimod en god historie, hvis flyvet styrter ned.

Set med de briller burde anden del af Peter Øvig Knudsens to-bindsværk om de danske hippier være en langt stærkere fortælling end første del. Som Yin Yan-tegnet på omslagets inderside antyder, har bind 1 fokus på den lyse og opbyggelige del af hippiebevægelsen, mens bind 2 fokuserer på den mørke side; opløsningen af Thy-lejren, personlige tragedier, narkomisbrug, mord og psykiske lidelser.
Det er dog ikke tilfældet. Mens bind 1 var en lys og munter page-turner med mange sjove anekdoter og udredninger af et tæt indfiltret persongalleri af senere store personligheder i primært den danske kulturverden, opleves bind 2 - Hippie 2 - den sidste sommer - mere som en nødvendig bog, der giver det samlede værk større tyngde og troværdighed, men som i sig selv ikke er en nær så medrivende læseoplevelse som bind 1.

Forfatteren kan ikke bebrejdes. Han fastholder samme solide fortællefacon som i det første bind og formår på imponerende vis med et meget stort persongalleri at fortælle om samme periode ud fra en ny synsvinkel uden at fare vild i kronologien eller personsammenhænge. Det er i sig selv en bedrift.

Et af bogens problemer i forhold til bind 1 er imidlertid, at en af de vigtigste hovedpersoner - oprøreren Peter Louis Jensen - ikke er i live til at give sin udlægning af de begivenheder, der førte til besættelsen af Hjardemål kirke med stor, lokal opstand og Thylejrens opløsning til følge. Kirkebesættelsen har utvivlsomt været en stærkt dramatisk oplevelse for de involverede og er et historisk referencepunkt for de danske hippier. Med besættelsen blev der bogstaveligt talt gjort vold på Thylejrens ideologiske fundament om fredelig sameksistens inden for lejren og i forhold til det omgivende samfund. Kirkebesættelsen er uomgængelig i hippiehistorien, men den fylder voldsomt meget i bogen og lider som nævnt af den svaghed, at hovedarkitekten bag besættelsen er afdød.

Peter Øvig Knudsen gør, hvad han kan for at kompensere for fraværet med interviews med andre involverede og ikke mindst en særdeles velfungerende portrættegning af Louis Jensen via malerens kunstnerkolleger fra Eks-skolen og hans opvækst som barn og søn af en kommandørkaptajn og en psykisk skrøbelig mor med rødder i en stærkt kulturelt engageret overklassefamilie. Øvig Knudsen gør det godt. Portrættet er fyldigt og giver en ret klar fornemmelse af den temperamentsfulde og talentfulde kunstners heftige personlighed og udtryk. Om hans trang til oprør mod autoriteter og stivtankegang og hans stærke modstand mod den gruppe i lejren, som han og hans håndgange mænd betegnede som "juntaen" med en af lejrstifterne Henning Prins og Leif Varmark i spidsen. Alligevel giver det ikke samme nærvær som interview med levende mennesker. Hvor Henning Prins og Leif Varmark ganske vist var uenige om hændelsesforløb i bind 1, gav deres interviews en personlig røst og udlægning, som savnes i bind 2 i forhold til Peter Louis Jensen.

Bind 2 opruller også en række personlige historier med tragisk udgang i dønningerne af eksperimenter med stoffer under overskriften "Gud, satan og stofferne". Hippierne eksperimenterede med stoffer og med åndelige udlægninger af den verdslige verden med sort magi og Aleister Crowley som guide. Hippie 2 - den sidste sommer har et foto af en af hippietidens kendteste personer, Provo Knud på omslaget. Billedet er velvagt. Provo Knud kom på ulykkelig vis til at repræsentere den mørke side af hippietiden. Stofmisbrug og psykisk sygdom fik det tragiske udfald, at han 23. februar 1971 dræbte sin ven Jørgen "Cola" Salling ved en hytte i Tokkekøb Hegn. Mange betegner den dag som den egentlige afslutning på hippietiden i Danmark. Uskylden var væk, og som Øvig Knudsen anfører i efterordet, har arbejdet med de tunge emner ikke gjort arbejdet med hippietiden lettere - tværtimod. Det mærkes. De mørke emner stritter mod hippietidens smukke idealer, men er en nødvendig del af den samlede fortælling.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Peter Øvig Knudsen: Hippie 2. Den sidste sommer
Gyldendal, 645 sider
ISBN: 8702099128