|
|
(Foto: Peter Sørensen/Das Büro)
Tony Kushners omfangsrige sceneværk "Engle i Amerika", om brydningerne i det amerikanske samfund i 1980'erne, ville være et udfordrende værk at opsætte på enhver scene. Edison har til tider svært ved at fremmane alvoren i værket, men der er flere gyldne stunder og morsomme øjeblikke undervejs i den 4 ½ timer lange forestilling.
Louis og Prior er i et fast homoseksuelt forhold i 1980'ernes New York, hvor Reagan er blevet genvalgt til alle kulturliberales forargelse. Aids har for alvor fået fat i befolkningen og fået den seksuelle revolution til at hakke i gearene. Prior får selv konstateret Aids, og Louis må finde ud af, om han vil blive hos sin elskede på trods af sygdommen, alt i mens andre personer i historien står over for lignende valg i forsøget på at finde frelse for deres sjæle.
Historien om Louis og Prior er kun én af flere handlingstråde, der flettes sammen i Engle i Amerika. Det er en forestilling, der fokuserer på adskillige kontroversielle emner fra 1980'erne såsom homofobi, nykonservatisme og nyreligion i USA. Det er rodet, men det skal det også være. For der er ingen lette svar at finde, når ens elskede forfalder fysisk for øjnene af en, og samfundets normer heller ikke har det for godt.
Engle i Amerika er så meget en kommentar til en bestemt tid i amerikansk historie, at den måske ikke pakker ligeså meget politisk punch i dag, og særligt ikke for et dansk publikum, men det er alligevel et interessant værk at opsætte i Danmark i forhold til, hvor udpræget amerikanske temaerne er.
Scenografien på Edison formår på meget fin vis at etablere den spraglede fortælling med store søjler, der skaber spalter mellem scenerne med billeder af New York som baggrundstæppe. Der fremmanes både poetiske øjeblikke som et tyst snevejr, og også aftenens største latterbrøl med et andet pludseligt sceneskift.
Engle i Amerika er dog noget tid om at komme i gang, og det er klart anden og tredje akt, der hiver forestillingen i land efter en lidt tung begyndelse. Skuespillerne synes i begyndelsen at væve lidt for meget mellem komedie- og tragedieelementerne i deres roller, til at det bliver en af delene. Peter Plauborg som Prior og Flemming Enevold som den konservative politiker Roy Cohn er som de eneste gribende og fascinerende fra start, og særligt Plauborg formår at bruge sin høje krop til at skabe både humor og sorg over det fysiske forfald, karakteren Prior må igennem på grund af Aids. Men som forestillingen skrider frem, får resten af skuespillerholdet også mere fat om deres roller, bl.a. Sarah Boberg med en herlig fortolkning af rollen som ærkeenglen America.
Engle i Amerika er en tankevækkende og udfordrende aften at byde sig selv på. Det handler i høj grad om at opnå klarsyn omkring ens liv og de valg, man træffer, og ofte kan dette klarsyn opnås på kanten af døden for karaktererne i stykket. Hænger man ved som publikum, får man dog serveret en forestilling, der giver et interessant blik ind i en bestemt amerikansk periode.
Engle i Amerika
Edison
Se spilletider
