Flere nyheder

 
Teater
Effektiv forvekslingskomedie

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Effektiv forvekslingskomedie
Man. 11. mar. 2013


(Foto: Ulrik Jantzen/Das Büro)

Linda P. holder publikum i sin hule hånd som tjeneren, der snyder sig til at have to chefer. Det hele er gakket på den rigtig gode måde!

Det er en traditionel forvekslingskomedie, vi er vidne til. Den daterer sig tilbage til 1745, hvor italienske Carlo Goldoni skrev det oprindelige forlæg En tjener - to herrer.

I 2013 har Peter Langdal, formentlig med inspiration fra Richard Beans komedie fra 2011 (One Man, Two Guvnors, der stadig spiller i London), henlagt handlingen til Køge 1963, men med adskillige hints og kommentarer til nutiden.

Handlingen er et virvar af forelskede unge, der kan og ikke kan få hinanden. Den ældre generation, spillet af Torben Zeller, Per Pallesen og Ole Thestrup som mere eller mindre fordækte personager med egen dagsorden, står på sidelinjen og puster til intrigerne.

Der krydres med diverse slagere, vi alle kender, tilpasset handlingen. Skønt er det, når den spejlblanke Gitte, Mette K. Madsen, der længes efter sin elskede, bryder ud i "Dansevise" med ordene - "Otto, hvad med Otto?", og Ole Thestrups fortolkning af "Devil in Disguise" er imponerende.

Linda P, i forestillingen benævnt tumlingen, er tjener for både Rebecca (Iben Hjejle) og Danny (Mads M. Nielsen). Det ved de to ikke. De leder bare efter hinanden, så de kan stikke af sammen. Linda P. har sin egen person med ind i forestillingen, og hun driver alskens gæk med det forhold, at hun ikke kan udstå nøgne mænd, men at hun elsker fisse. Så er det på plads, og den kærlighed får hun brug for, da hun forelsker sig i stykkets bogholder (Vicky Berlin), iført en stramtsiddende grå kjole og et rødt bredt bælte. Det er urkomisk.

Linda P. har i den grad overskud til at flirte med sit publikum og medspillere - også når det går galt med scenografien eller replikkerne kikser. Det hyper kun morskaben, fordi ingen på scenen lader sig slå ud.

Iben Hjejle er skøn at skue "forklædt" som mand i sit herrejakkesæt og hvide skjorte. Hun er skrap og sød i sit samspil med både tjener, medsammensvorne og sin elskede, ligesom der er plads til at kommentere på ugebladspressens upassende snagen i Iben Hjejles til tider ret udstillede privatliv.

Sjovest af alle er dog Danny, den tidligere elev fra Herlufsholm Kostskole, spillet af Mads M. Nielsen. Han er rablende vanvittig i rollen som formodet morder og mega sexet førsteelsker. Han og Linda P. er et umage par, han høj og slank og Linda P. noget mere lavstammet. Bare de bliver parret også fremover, for det er et match made in heaven.

Timing er altafgørende for, at en komedie som denne skal underholde og holde sit publikum fanget. Det gør den til fulde. Der er gags og slapstick fra begyndelse til slutning, og alle de løse ender, der er i den i øvrigt fuldstændigt vanvittige handling, bliver ikke fulgt til dørs. Og det er bare herligt - jo mere sort dialogen til tider bliver, jo sjovere er det.

En tjener for to
Betty Nansen Teatret
Se spilleplan

Spiller frem til 7. april
Iscenesættelse: Peter Langdal
Scenografi og kostumer: Karin Betz
Musikalske arrangementer: Stig Christensen, Peter Langdal og Erik Nilsson
Instruktørassistent: Line Kromann
Lysdesign: Troels Møller
Tekst: Peter Langdal - frit efter Carlo Goldoni.