|
|
(Foto: Universal Pictures)
I filmatiseringen af "Les Misérables" fører Hugh Jackman, Anne Hathaway og Russell Crowe os gennem et magisk musicalunivers af storslået musik og gribende billeder. Det er svært ikke at fælde en tåre i løbet af de knap tre timer.
Hvem skulle have troet, at man en dag ville sidde med våde øjenkroge, mens en hård hund som Russell Crowe sang for en? Men det gør man altså i Tom Hoopers pragtfulde filmatisering af musicalen Les Misérables. Følelserne og nærværet i stort set alle rollerne i filmen skinner så tydeligt og ærligt igennem, at de - for mange af os - velkendte sange fra musicallen pludselig får en helt ny betydning. Ligesom selve historien på filmlærredet bliver endnu tydeligere og endnu mere storladen.
Handlingen udspiller sig næsten 30 år efter Den Franske Revolution. Jean Valjean har lidt under straffefangernes elendige forhold i 19 år, fordi han engang stjal et stykke brød til sin døende søster. I fængslet har han stiftet bekendtskab med den nådesløse fangevogter, Javert. Da Valjean endelig frigives, når han ikke langt uden for fængslets mure, og efter et mislykket forsøg på at stjæle og lyve sig frem, indser han hurtigt - med hjælp fra en godhjertet biskop - at den eneste rigtige vej er at skabe sig en ny identitet.
Den nye identitet åbner nye døre for ham, og Valjean bliver en vellidt borger. Med tiden ligefrem borgmester i byen. Han kan dog ikke leve i fuld afstand fra sit tidligere liv som straffefange, idet han flere gange må stå ansigt til ansigt med den grusomme Javert, som er blevet politimester i byen. Javert forsøger at afsløre Valjeans sande identitet, da det går op for ham, hvem han står overfor.
Mens dette opgør udspiller sig, møder Valjean den stakkels prostituerede, Fantine, og hendes datter Cosette. Valjean tager Cosette med sig, da Fantine dør, idet han har lovet at passe på Cosette, som var det hans egen datter. Dette far-datter-forhold udvikler sig. Cosette bliver ældre og lever uforstyrret i Paris sammen med Valjean. Indtil hun lærer den unge student Marius at kende, og disse to hurtigt bliver forelskede i hinanden. Det skal dog snart vise sig, at både den franske borgerkrig og Javert står mellem dem og deres kærlighed.
Alle replikker i filmen bliver, som i den originale musical, sunget fra start til slut, og for et publikum, der ikke er bekendt med musicalgenren, kan det muligvis være svært at give sig hen til. Som sagt kan en syngende Russell Crowe umiddelbart virke en smule distraherende, da han jo normalt ikke er en skuespiller, man forbinder med den genre. Fokus fjerner sig dog hurtigt herfra, da det kommer til at virke naturligt i forhold til de andre skuespillere og deres ekstremt hengivne indlevelse i musicalgenren, filmens historie og deres følelsesladede roller. Skuespillet er i top, og man er kanon underholdt fra start til slut.
De mange følelser, stemninger og historiske fakta går pludselig op i en højere enhed, sammen med de konstant fængslende scenerier og de store præstationer blandt skuespillerne, som gør deres ypperste for at fortælle en smuk og gribende historie om tro, håb og kærlighed.
Les Misérables
Se spilletider
Se filminfo
