|
|
(Foto: Warner Bros.)
Laura Linney spiller over for Hollywood-veteranen Bill Murray i "Hyde Park on Hudson" - Roger Michells kammerspil om præsident Franklin D. Roosevelts statslige, såvel som sengelige, anliggender.
Året er 1939, og den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt (Bill Murray) befinder sig i sin anden residens, Hyde Park on Hudson, hvor han er ved at gøre klar til at modtage besøg af den britiske monark George VI (Samuel West) og hans hustru, Dronningen af England (Olivia Colman).
Grundet præsidentens stressede sindsstemning sender han bud efter en fjern slægtning, kusinen Daisy (Laura Linney), til at lette lidt på humøret.
Daisy er en naiv ung kvinde, der langsomt er ved at blive forelsket i en ældre herre, som er ingen ringere end USA's præsident. Derimod nyder Roosevelt godt af flere damers selskab på trods af at være ramt af polio, der har resulteret i et liv i kørestol. Da Daisy opdager, at hun ikke er den eneste kvinde i hans liv, bliver skuffelsen naturligvis ubærlig.
I filmen følger vi fortællingen om Roosevelt og Daisys "venskab" side om side med livet på ejendommen, idet husets beboere, tjenestefolk og øvrige personale vender alting på hovedet for at alt skal fremstå i tip top stand til de royale gæster: Vi ser Roosevelt og Daisy køre lange ture gennem Hudson-dalens smukke landskaber, mens præsidentens mor bestiller toiletbrætter af palisandertræ, så de britiske regenter får det bedste af det bedste!
Roger Michells Hyde Park on Hudson har charmerende øjeblikke, især i scenerne med præsidenten og den britiske monark, men generelt er filmen intetsigende.
Roosevelt er den eneste amerikanske præsident, der har siddet i hele tre perioder, og han styrede USA gennem både depressionen og 2. Verdenskrig.
Filmen giver dog ikke noget portræt af en magtfuld præsident, men nærmere et af en ældre herre, der bare følger med, mens de vigtige historiske begivenheder indtræffer. Og filmens fortæller, Laura Linneys nærmest selvmedlidende voice-over, er så monoton, at den kan få enhver til at falde i søvn.
Trods smukke landskaber og dejlig musik er der ikke meget at komme efter, idet der ikke synes at ske særlig meget i fortællingen (- eller jo! Udfaldet af 2. Verdenskrig bliver da afgjort over en picnic med hotdogs og indianerdans - et arrangement, hvor Dronningen af England mistænker amerikanerne for at gøre grin med englænderne).
Denne mærkelige mikstur af en film har formået at kede denne anmelder, som forstår handlingen, men ikke kan finde ud af, hvilken diskurs filmen vil bidrage med: Historien om Daisys affære med præsidenten er for flad og transmitterer ikke nogen særlige følelser gennem lærredet; Roosevelt og især George VI er portrætteret som nogle skvat, og det historiske møde mellem disse to personligheder skinner på ingen måder igennem.
Et eksempel på, at film ikke altid skal ses i biografen. Det kan sagtens vente, til den kommer på tv - hvis ikke endnu længere.
Hyde Park on Hudson
Se spilletider
Se filminfo
