Flere nyheder

 
Teater
Årets Reumert

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Årets Reumert
Tir. 7. maj 2013

Den danske scenekunst blev fejret med manér, da årets priser søndag aften blev uddelt.

Søndag aften var 15. gang, Reumert-priserne blev uddelt, og Operaen var fyldt til bristepunktet med inviterede gæster og presse, men også med betalende publikum, og billetindtægterne herfra går til Børnehjælpsdagen. Kristian Halken styrede på bedste vis både prisuddelinger og optræden fra Operaens store scene, efter han meget effektfuldt var landet på scenen efter et frit fald fra rummet. Han gør det godt og vittigt og får showet til at skride frem i nogenlunde god ro og orden.

Christian Lollike blev topscorer med hele tre gange Reumert som årets dramatiker for Skakten, juryens særpris for Manifest 2083 (den meget omtalte Breivik-forestilling) og endelig for årets forestilling Skakten. Han sigtede modigt med Manifest 2083 og vandt. Godt gået og tillykke herfra.

Tammi Øst vandt sin tredje Reumert for kvindelig hovedrolle - denne gang for sin rolle i Kirsebærhaven på Aalborg Teater, mens Ole Lemmeke blev bedste mandlige hovedrolle som en lyslevende Herman Bang i Bang og Betty på Folketeatret.

Blandt mange prisvindere var Gudrun Bojesen en af de mest oplagte med en Reumert som årets danser for sit rørende og gribende portræt af Marguerite i John Neumeiers Kameliadamen. Det er en rolle, der har givet både hende og publikum en oplevelse.

Årets opera blev Il Trittico, der aldrig før har været opført i sin fulde længde i Danmark. Herligt at en forestilling, der favnede og henvendte sig så bredt, vandt.

Endelig gik Bikubens hæderspris til instruktør Klaus Hoffmeyer med blandt andet følgende motivation:

"Årets hædersprismodtager er intet flokdyr. Denne mand er en åndens kæmpe - og en af landets største instruktører. Han er en stor kender af det klassiske teater, men han har også betrådt helt nye stier i dansk teater. Og han har gjort det med begavelse, kunstnerisk kraft og en stor kærlighed til skuespillerne."

Hoffmeyer konkluderede, at man ikke skal se skævt til sig selv, og at han havde en følelse af lyst, samtidig med at han ikke var sikker på, om han drømte eller var vågen.

Komplet vinderliste for Årets Reumert 2013

(med vindere i kursiv)


Årets Forestilling
- Jeppe på Bjerget, Odense Teater
- Kirsebærhaven, Aalborg Teater
- Skakten, Aarhus Teater og CaféTeatret

Årets Kvindelige Hovedrolle
- Danica Curcic i Lulu, Det Kongelige Teater
- Mille Hoffmeyer Lehfeldt i Jeanne d'Arc, Odense Teater
- Tammi Øst i Kirsebærhaven, Aalborg Teater

Årets Mandlige Hovedrolle
- Martin Ringsmose i Jeppe på Bjerget, Aalborg Teater
- Ole Lemmeke i Bang og Betty, Folketeatret
- Anders G. Koch i Jeppe på Bjerget, Odense Teater

Årets Kvindelige Birolle
- Helle Dolleris i Tartuffe, GrønnegårdsTeatret
- Ditte Laumann i Dengang vi blev væk, Det Olske Orkester
- Maria Rossing i Madame Bovary og Kagefabrikken, Det Kongelige Teater

Årets Mandlige Birolle
- Rolf Hansen i Gorilla på Team Teatret
- Pelle Emil Hebsgaard i Disneys Aladdin - The Musical, Fredericia Teater
- Thomas Hwan i Macbeth, Madame Bovary og Kagefabrikken, Det Kongelige Teater

Årets Sanger
- Ann Petersen i Tristan og Isolde, Den Jyske Opera
- Henriette Bonde-Hansen i Semiramis, Det Kongelige Teater
- Johan Olsen i Frankenstein Genskabt, Det Kongelige Teater

Årets Danser
- Kasper Ravnhøj i Blackout! og Naghol, Mute Comp.
- Gudrun Bojesen i Kameliadamen, Det Kongelige Teater
- Ida Prætorius i Romeo og Julie, Det Kongelige Teater

Årets Instruktør
- Minna Johannesson, Anne Linnet Teaterkoncert - Jeg er jo lige her, Aalborg Teater
- Therese Willstedt, Røverne, Aalborg Teater
- Marc van der Velden, Peer Gynt, ZeBu

Årets Scenograf
- Börkur Jónsson, Bastard - En Familiesaga Får302
- Rikke Juellund, Anders, Anders Matthesen Production
- Claus Helbo, En Blærerøvs Historie, Teater O, Filuren, Teatret, Nørregaards Teater

Årets Dramatiker
- Rhea Leman, Gorilla, Team Teatret
- Christian Lollike, Skakten, Aarhus Teater og CaféTeatret, Manifest 2083, CaféTeatret og Kagefabrikken, Det Kongelige Teater
- Julie Maj Jakobsen, Fucking Fattig, Alias Teaterproduktion

Årets Børne/-ungdomsforestilling
- Dengang vi blev væk, Det Olske Orkester
- Chlodnagaden nr. 33, Teatret Fair Play
- Peer Gynt, ZeBu

Årets Opera
- Don Giovanni, Opera Hedeland
- Djævlene fra Loudun, Det Kongelige Teater
- Il Trittico, Det Kongelige Teater

Årets Musikteater/show
- Anne Linnet Teaterkoncert - Jeg er jo lige her, Aalborg Teater
- Fattisch, Den Lille Herres Teater
- Love Never Dies, Det Ny Teater

Årets Danseforestilling
- Dilemma of Obedience, Dansk Danseteater
- Kvinde, kend dit skab, Don Gnu
- Men & Mahler, Granhøj Dans, co-produceret af Bora-Bora/DNA

Juryens Særpris
- De Frivillige, Von Baden
- Manifest 2083, CaféTeatret
- Life Live, Cantabile 2 og Carte Blanche

Talentpriser

  • Skuespiller Thue Ersted Rasmussen, Tartuffe, Grønnegårds Teatret og Hovedløs Sommer, Det Kongelige Teater
  • Sanger Thomas Storm, Cosi fan tutte, Aarhus Sommeropera
  • Dramatiker Ghita Makowska Rasmussen, Man skulle tro jeg var en anden, FÅR302
  • Sanger Josephine Andersson, Askepot, ØresundsOperan
  • Koreograf Stephanie Thomasen, One, Uppercut Danseteater
  • Danser Magnus Christoffersen, Romeo og Julie, Det Kongelige Teater
  • Skuespiller Sofia Saaby Mehlum, Eksil, Teater Nordkraft
  • Instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen, Æblet, Mammutteatret
  • Scenograf Nathalie Mellbye, Aenaderne, Københavns Musikteater
  • Skuespiller Morten Klode, Skyggen, Teater Bæstet