|
|
(Foto: Camera Film)
"Painless" (originaltitel: "Insensibles") er den spanske instruktør Juan Carlos Medinas bud på den næste store spanske thriller. Desværre er filmen ikke lige så smertefri som dens titel.
På tærsklen til den spanske borgerkrig (1936-1939) bliver en række børn interneret på et hospital i Pyrenæerne. Børnene, der lider af en uhelbredelig sygdom, der gør, at de ikke kan føle smerte, har forårsaget en række dødsfald, og områdets beboere frygter konsekvenserne ved at lade børnene leve i det fri. Derfor bliver småbørnene sat i individuelle celler, hvor de ikke kan gøre hverken sig selv eller andre skade. Blandt disse børn er drengen Benigno (Ilias Stothart) og pigen Inés (Montoto, Liah O'Prey). Gennem mange års isolation danner de to et nært bånd til hinanden.
I begyndelsen af 2010'erne opsøger neurokirurgen David Martel (Alex Brendemühl) sine forældre med henblik på en knoglemarvstransplantation for at overleve sin kræftdiagnose. David opdager da, at dem, han troede var hans biologiske forældre, ikke er det, og han går nu i gang med at sammenstykke sin forhistorie.
I Painless foregår handlingen parallelt mellem fortid og nutid, indtil de to møder hinanden til slut. Gennem fortællingen får vi nys om de historiske begivenheder, der finder sted uden for hospitalets mure: den spanske borgerkrig mellem republikanerne og fascisterne, der regnede med hjælp fra tyske soldater; anden verdenskrig og tiden derefter. Desuden sander vi, at Davids forældre begge har befundet sig på det afsides hospital, og at hans biologiske far har spillet en ikke så lille rolle i tyskernes torturmetoder.
Med fantastiske film som den mystiske Pans Labyrint, gyserne Børnehjemmet, Julias Eyes og REC håbede denne anmelder at Juan Carlos Medinas' Painless ville blive en i rækken af de seneste års velproducerede spanske gyserfilm. Men desværre kan de fire millioner euro, filmens budget lyder på, ikke leve op til forventningerne. Et budget, der lyder grotesk i forhold til, at landet er i så dyb krise, hvorfor man kun kan bebrejde dem ikke i det mindste at have skabt en god film for valutaen.
Generelt er skuespillet irriterende overfladisk og nærmest robotagtigt mekanisk. Og make-up-effekterne af DDT, der også har stået bag make-up på Hellboy og Pans Labyrint, er ikke ordentligt gennemførte. Vist ser vi negle, der bliver trukket af fingre, og åbne knoglesår, som er ubehageligt godt lavet, men det spindelvæv af ar, som dækker den voksne Benigno (nu kaldet Benkano og spillet af Tómas Lemarquis), ligner en ordentlig omgang ristet ost og kan ikke tages alvorligt. Desuden bliver man træt af at se endnu en spansk film, der skal omhandle borgerkrigen og det er uundgåeligt at tænke "kom nu videre".
I filmen lægger fjendtligheden mellem Catalonien og det øvrige Spanien op til alt andet end diskrete politiske kommentarer, der desværre er sat op på en alt for pasticheret måde med de meget onde fascister mod de frihedssøgende republikanere.
Painless vil for meget. Genremæssigt inkorporerer den mystik, fantasi, krigs/historiefilm, horror, thriller og melodrama, hvilket er lige i overkanten til et enkelt værk. Samtidig føles det, som om den prøver at skjule sine fejl via billigt gys og splatter. Den ene stjerne må derfor tilsammen gå til skuespillet af Ilias Stothart, Bea Segura og Juan Diego, der er noget af det eneste, der ikke er falleret i filmen.
Painless
Se spilletider
Se filminfo
