|
|
(Foto: Fredericia Teater)
Fredericia Teaters opsætning af Disney-musicalen "Aladdin" i Operaen er klar til at tage publikum i alle aldre med storm: der er især garanti for rigelig lattermuskelgymnastik.
Alle kender historierne om Aladdin og Ali Baba og De Fyrretyve Røvere, som er en del af 1001 nats eventyr. Rammen om 1001 nats eventyr er den om en sultan, hvis kone fortæller ham en historie hver aften for at undgå halshugning.
Rammen om Disneys Aladdin derimod er de tre gadedrenge - Aladdins trofaste venner: Omar (Max-Emil Nissen), Babkak (Teit Samsø) og Kassim (Kim Ace Nielsen), som fører os magisk og latterfyldt gennem musicalen og historien om, hvordan den uslebne diamant, den forældreløse gadedreng Aladdin (Johannes Nymark), vinder sin prinsesse Jasmin (Maria Lucia Heiberg Rosenberg).
Som bekendt er Aladdin fortællingen om frækkerten Aladdin, der må tigge og stjæle for at få til dagen og vejen. På markedet møder han en dag sultanens datter, Jasmin. Det er kærlighed ved første blik. Hun er stukket af fra paladset i protest mod en lov, der forpligter hende til at finde sig en bejler inden hendes næste fødselsdag. Aladdin ved dog ikke, at Jasmin er prinsesse, før de kommer i knibe med ordensmagten, og hun afslører sin identitet. Men før de to kan være sammen, må Aladdin via en magisk lampeånd forvandles til en prins og besejre de onde Jafar (Martin Loft) og Jago (Kim Brandt).
Her i Fredericia Teaters Aladdin får vi serveret den klassiske historie med et moderne og kløgtigt twist. For Aladdin og hans venner er ikke bare gadedrenge, men også et gadedrengeband(!!); Babkak er konstant sulten efter shawarma og nachos; og Genie (genialt spillet af Pelle Emil Hebsgaard) synger "Oba Gangnam Style" og danser pole dance.
Humoren bliver serveret fra første instans og fortsætter jævnt gennem stykket, men det er først, da Genie kommer på scenen (næsten i slutningen af første akt), at man er flad af grin. Hebsgaard er uovertruffen som den blå ånd, og hans replikker bliver skudt ud som med en fuldt ladt maskinpistol.
Mindre sjove er hovedrolleindehaverne dog. Nymarks Aladdin virker irriterende fra første øjeblik, han kommer på scenen. Han vinder lidt hen ad vejen, men træder aldrig helt i karakter. Rosenbergs Jasmin minder utroligt meget om tegnefilmens Jasmin - inklusiv alle de karikerede ansigtsudtryk. Hun synger fænomenalt, men der er en tand forkælet prinsesse over hende, som bliver anstrengende i længden.
Scenografien er i top, og klassiske kulisseelementer blender fint sammen med digitale løsninger. Scenen med Aladdin og Jasmin på det flyvende tæppe er ingeniøst lavet og giver fornemmelsen af, at tæppet virkelig flyver.
Generelt er Aladdin en rigtig fin opsætning: det er en blanding mellem en klassisk fortælling tilført en nutidighed, der er yderst relevant. Svære replikker for børn kompenseres med dans og musik, og på den måde bliver resultatet et fornemt teaterstykke, som hele familien kan gå ind og nyde sammen.
Aladdin - the musical
Operaen
Se spilleplan
