|
|
(Foto: Jakob Carlsen)
I en helt ny teateropsætning af Lars Von Triers dogmefilm "Idioterne" fra 1998 har 4. års-studerende fra Statens Scenekunst Skole prøvet kræfter med at omsætte historien fra filmlærred til scene. Der gemmer sig en indre idiot i os alle, men kan du finde din? Det må man sige, de nyudklækkede skuespillere kunne. Stykket opføres på Skuespilhuset hele oktober måned.
Hvad vil det sige at være idiot, spasser eller hvad man ellers vil kalde det? Ingen ved det egentlig, før man har prøvet at være det selv, men hvad stopper os fra det? Alle har vel en lille idiot gemt inden i sig på den ene eller den anden måde. En idiot som sjældent får dagslyset at se.
Det småborgerlige samfund og dagligdagens stressede ræs har buret idioten inde i størstedelen af os, men for karaktererne Jeppe, Susanne, Katrine, Manuel, Josephine, Axel og Kristoffer er det blevet nok. I teaterfortolkningen møder vi de syv unge, som har fundet hinanden og dannet et kollektiv i Kristoffers onkels graffitihærgede hus. Gruppens mål med tilværelsen er at gøre op med fængslende normer og klaustrofobiske samfundssystemer. Nu skal den indre idiot udforskes, grænser overskrides og den ultimative frihedsfølelse mærkes.
Som publikum Skuespilhuset, der i halvanden time må findes sig i at være "de normale", får vi at vide, at det at være "en god og ægte idiot" kendetegnes ved: aggression, udforskningstrang, angst, distraktion, pludselig latter og vild ømhed. På de forskellige sindstilstande strømmer nøgne kroppe og frisindet energi henover scenen igennem hele stykket. Og som tilskuere hvirvles vi ind i et naivt og skiftevis behageligt og ubehageligt univers. Karen, det ottende medlem af flokken, viser sig dog at skille sig ud på en måde, så de resterende i kollektivet bliver konfronteret med den ubehagelige virkelighed, de syv andre i idiot-kollektivet tror, de er undsluppet. Det skal dog vise sig, at normaliteten er lige så svær at flygte fra, som den indre idiot er nem at finde.
I starten af opførelsen virker skuespillernes spasmer og idioti en smule for skabet og babyagtigt, men som stykket skrider frem, giver det hele en sær mening. Som den ene af karaktererne, Kristoffer, siger, så ".. er der noget smukt i at efterleve spasserne". Han prøver at overbevise Karen, det nye medlem i gruppen, om, at vi som borgerdyr er afskåret fra en smuk og lyksalig verden, vi ikke kender til.
Det må være en kæmpe udfordring at skulle fortolke Lars Von Triers femten år gamle dogmefilm, hvis kunstneriske mål var at lade historien og skuespillet træde frem i forhold til mediet. Dét koncept bygger de unge teaterstuderende modigt og energisk videre på i en forestilling, der både er fascinerende og foruroligende. Og som pirker til publikums indre idioter.
Idioterne
Skuespilhuset, Lille Scene
Se spilleplan
Varighed: ca. 90 min.
Instruktør og manuskriptforfatter: Maria Kjærgaard-Sunesen
