|
|
(Foto: Rolf Konow)
Den danske superheltefilm "Antboy" gør op med de senere års Hollywood-filmatiseringer af kendte tegneserier, hvor heftig action og skrækindjagende skurke ikke levnede plads til barnlig fantasi endsige børn på tilskuerrækkerne. Med "Antboy" er børnene igen i fokus - på lærredet såvel som i biografsalen.
I de seneste godt ti år har filmens Hollywood stået for iscenesættelserne af en række af Marvels tegneserier. Den ene mere fuld af hæsblæsende action-scener end den anden. Det filmiske udtryk har udviklet sig i en retning, hvor skurkene fremstår mere frygtindgydende, jo flere ting de sprænger i luften. Sproget er blevet råt og brutalt, hvilket man er blevet så vant til, at man ikke bemærker det længere. Det er, som om Hollywood har glemt det oprindelige publikum, nemlig børnene, i deres jagt på at putte flere millioner dollars i den næste blockbuster. En pointe, som også understreges af det amerikanske rating-system, hvor ikke en eneste af de sidste 10 års superhelte-film er egnet for børn under 13 år.
Hvor er det nu rart at blive præsenteret for en superhelt, som ikke kommer fra kummerlige kår. Én, som ikke har mistet sine forældre på tragisk vis. Men som derimod er en helt almindelig dreng med helt almindelige, kedelige forældre.
Antboy har alle de klassiske elementer, man forventer af en superhelte-film. Hovedpersonen Pelle (Antboy) ønsker, at klassens populære pige vil bemærke ham, og det sker selvfølgelig, efter han bliver bildt af en genmanipuleret myre. Pelle bliver venner med tegneserie-nørden Wilhelm, som hjælper ham med at teste, hvilke superkræfter han har. Udover at have styr på sit superhelte-univers er Wilhelm utrolig god til at bruge en symaskine. Som en anden Q fra James Bond fremstiller han Pelles superhelte-dragt. Alt sammen, så Pelle kan tage kampen op mod skurken Loppen, spillet af Nicolas Bro.
Det er meget muligt, historien om Antboy er stærkt inspireret af Marvels Spiderman, og at den umiddelbart virker som en Spiderman-parodi. For det er nok kun i Danmark, at en superhelt har den superhelte-egenskab, at hans urin er ætsende, og at han får kræfter ved indtagelsen af sukker - ikke spinat sådan som Skipper Skræk. Det er nok ethvert barns drøm at være en superhelt, specielt hvis det bliver en lovlig undskyldning for at få fredagsslik hver eneste dag.
Der har ikke været det store budget bag Antboy, sammenlignet med Hollywoods superhelte-film, hvilket blandt andet afspejles i at en god del af filmens kampscener er blevet løst dels som tegneserie-sekvenser, dels som off-screen-sekvenser gennem visuelle virkemidler - eksempelvis ved at en knagerække falder ud af en væg, fordi der er en stor kampscene i rummet bag ved den.
Antboy har ikke den stærkeste dialog. Den virker til tider lidt klodset i sin fremstilling af nogle af karaktererne. For eksempel den meget overdrevne idrætslærer i begyndelsen af filmen. En anden ting, man kunne have ønsket, var lidt flere scener med skurken Loppen. Det ville have hjulpet denne karakter med at blive lidt mere udfoldet, således at det ikke blot er i en meget kort sekvens i slutningen af filmen, at Loppens forhistorie kommer frem. Det virker, som om der er gået et par scener eller to tabt i klipperummet. Der kunne nok have været strammet op i handlingen flere steder i filmen, og en kontinuitetsfejl, som hvordan Pelle i den sidste kampscene pludselig har fået sit slikbælte fyldt op igen, burde have været fanget.
Men alt dette tilgiver man den nye spillefilmsinstruktør Ask Hasselbalch, fordi han har været heldig i sin casting af Oscar Dietz (Pelle) og Samuel Ting Graf (Wilhelm). Begge er nogle rigtige charmetrolde, der gør deres absolut bedste. De formår at spille, så det kommer ud over lærredet uden at virke skolekomedieagtige.
Antboy er en meget indbydende familiefilm, hvor det netop er børnene, der er i fokus - på lærredet såvel som i biografsalen. En film, som nok skal få sine små fans rundt i landet.
Antboy
Se spilletider
Se filminfo
