Flere nyheder

 
Musik
SPEkTR: Døren er maling på en sten del 2

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
SPEkTR: Døren er maling på en sten del 2
Ons. 2. okt. 2013

(Artwork: Frederik Krogh)

Vice Versa
Julie: Da Manoj kom med den første demo i studiet, var den meget kort - faktisk kun et minut - og han var meget usikker på formen. Vi var alle sammen enige om, at idéen var rigtig god, og så begyndte vi at bygge det op. det tog faktisk ikke lang tid at gøre det færdig, men lige pludselig var den der bare. Hvis man er lidt musiknørdet, kan man sige, at formen absolut ingen mening giver. Der er én af dem, tre af dem, to af dem, fuldstændig mærkelig, hvis man betragter den udefra, men den blev lavet, og den fungerer rigtig fedt.

I studiet var vi også meget påpasselige med ikke at putte for meget på. Som SPEkTR-nummer er det faktisk meget nøgent, med meget få virkemidler, og det er også det, der gør det helt vildt smukt!

Intermezzo #1 og #3
Manoj: Det er Niels Eriksen fra Thulebasen, der har hjulpet med indspilningen af de lyde, der er i de to intermezzoer. Jeg tog ud til ham med en håndfuld instrumenter, en jødeharpe, et glockenspiel, nogle spilledåser jeg har modificeret, en zithar og en tibetansk bedeskål, og så lavede vi simpelthen disse korte forløb mellem numrene.

Julie: Det vildt sjove er, at folk kan høre lyden af en lille pige, der trækker vejret, og de tænker på gyserfilm og den slags, og der er ingen optagelser af nogen stemmer, det er lydene fra instrumenterne, man hører.

The Interventionists
Henrik: Her er vi helt klart tilbage i det kendte SPEkTR-spor. Der er det mere komplekse forløb fra tidligere.

Manoj: Det nummer peger helt klart tilbage til det tidligere, ingen tvivl om det.

The Infirm
Manoj: Her er det hele optaget i to takes. Det kørte rigtig godt i studiet. Jeg er vild med mange spor og dubs, når tracket kalder på det, men tingene skal bare hænge sammen, og er der to spor og to takes, hvor det lyder fedt, så er det fint med mig.

Rubber Souls For Sale
Manoj: Der er mange, der reagerer ved at sige, at dette nummer og det første "Vice Versa" hænger godt sammen ved deres mere simple opbygning. De to numre er de mindst komplekse på pladen, og på en sjov måde indkapsler de meget godt de to mere komplekse numre imellem. Men det er faktisk ikke os, der har besluttet rækkefølgen på pladen, det er pladeselskabet.

Titlen på det sidste nummer indeholder også en pudsig kuriositet ved at bestå af to selvstændige titler af Beatles, nemlig For Sale fra '64 og Rubber Soul fra '65, men Manoj nægter hårdnakket, at man har haft disse to plader i tankerne, da de blev enige om titlen til deres eget nummer.

Sådan er der et hav af mere eller mindre skjulte og mere eller mindre bevidste referencer i SPEkTR's musik, og er man en nysgerrig sjæl med hang til originalt og spændende cinematisk progrock med elementer af psykedelisk og futuristisk 70'errock, ja, så er SPEkTR's album et godt sted at starte for nye lyttere, og endnu et spændende kapitel i den længere fortælling om et af de mest kompromisløse og kunstneriske bands i Danmark pt.

Julie: SPEkTR er som en maskine, der langsomt bevæger sig fremad. Det er ikke fordi vi sælger sindssygt mange plader, men der er flere og flere, der kender til os.
Det handler måske mest om at få opfyldt de drømme, man har med sin musik, og vi kan godt lide at lave plader, vi elsker at spille koncerter, og for det tredje har vi indspillet musik til stumfilm, hvilket har været rigtig spændende!

Manoj: Vores velbefindende er heller ikke afhængigt af, om vi bliver spillet på P3.

The Door is Paint on a Rock, der havde release 23. september 2013 på Drone Recordings, kan fås på 10" vinyl og via download.

Bedømmelse:


SPEkTR kan opleves live på Loppen onsdag 9. oktober. Med på programmet er Silver 6.