|
|
Den københavnske kvintet Franklin Zoo har netop udgivet deres debut "Untamed", og gruppens grunge-inspirerede album er sandt at sige en tungt rockende, frydende og stilsikker oplevelse.
Tidens tand er et besynderligt fænomen, der hele tiden lader sig redefinere. Tidens lyd ændrer sig hele tiden, og de overordnede kriterier for, at noget kan kvalitetsstemples, ændrer sig konstant i takt med dette. Musikscenen har de sidste 15 år lidt under, at bands har forsøgt at opfinde den dybe musikalske tallerken igen og igen. Det er, som om musikscenen i Danmark helt har glemt, at det innovative ikke bør overskygge det kvalitative i musikken. Dermed ikke sagt, at der ikke må eksperimenteres med musikken, for det må der, og det skal der! I kølvandet på dette statement kommer så debutudgivelsen Untamed fra Franklin Zoo - en tungt serveret og velspillet snack af en rockplade! Gruppen er grunge-rock langt ind i sjælen, og med et suverænt og velspillende band i ryggen giver forsanger Rasmus Revsbechs Chris Cornell-inspirerede vokal en uhyre træfsikkerhed, som kun kan imponere med sin pondus og sin vokale spændvidde.
Untamed åbner med den instrumentale intro, der ligesom stort set resten af pladen efterlader lytteren med et kæmpe ekko af især Soundgarden og Alice in Chains rungende for det indre øre. Derefter gør "Overflown" sit indtog og bekræfter kun, hvad introen lover, men det er dog først på næste skæring "My Dying Day", at man for alvor fornemmer Franklin Zoos potentiale. Nummeret er særdeles velskrevet, og omkvædet er catchy som langt ind i helvede. Andre højdepunkter, der er værd at nævne, er bl.a. balladen "Known I'm Me", der vinder med sin skrøbelighed, og som ingen steder emmer af patetisk sentimentalitet. Herefter bliver man igen blæst omkuld af den forbaskede "Silent Screams", som besidder et råt og bestialsk drive, men samtidig også et groovy vers-riff. Det eksploderer på fornem vis, når det kryptiske og melodisk flabede omkvæd sætter ind.
Der er selvfølgelig også sange, der ikke når samme topniveau som de førnævnte, men ikke desto mindre formår Franklin Zoo at holde et rigtigt højt bundniveau. Gruppen er som sagt enormt inspireret af grunge-ikonerne fra både Soundgarden og Alice in Chains, hvilket også er en lille svaghed hos gruppen. Alt er forbandet veludført, men det er også så totalt stilsikkert, at man af og til kunne ønske sig, at de tog en chance og sprang et stykke længere ind i deres eget personlige udtryk. Der spilles med overskud konstant, og derfor kan det ærgre en smule, når f.eks. "Say It Out Loud" leverer nogle melodielinjer, der ligger lige lovlig tæt op af nyklassikeren "Check My Brain" af Alice in Chains. Untamed er dog stadig rock af høj kaliber, og med sådan en træfsikker debut, der samtidig er så stilsikker en grungerock-opvisning, kan man kun forvente store ting af Franklin Zoo.
Franklin Zoo: Untamed
