|
|
"Sunrise" (1927) fremhæves ofte som noget af det ypperste, stumfilmen nåede at mønstre ud i visuel historiefortælling. Den var da også et af de sidste værker, der nåede at have premiere, inden tonefilmen "The Jazz Singer" (1927) markerede et endegyldigt skift for filmmediet. Nu kan "Sunrise" nydes på DVD, og accepterer man stumfilmens anderledes fortælle- og skuespilstil, er der en stor oplevelse i vente.
Sunrise er baseret på en novelle, og det mærkes også i handlingen, der er såre simpel. En landmand er blevet forført af en kvinde fra storbyen. Denne æggende, mørkhårede femme fatale overtaler landmanden til at slå sin blonde uskyld af en bondekone ihjel ved at kaste hende overbord på en bådtur. Vi følger så mandens kvaler om planen og hustruens reaktion, da hun opdager, hvordan det hele hænger sammen.
På trods af den overraskende oscarvinder og stumfilm The Artist (2011), der fandt et stort biografpublikum, så er stumfilmen et medie, der på mange måder hører filmhistorien til. Det diskuteres stadig, hvorvidt spillefilm for alvor først blev til spillefilm med lydens komme, eller om stumfilmen med dens større fokus på billedformidling i virkeligheden er det mere rene filmiske medie. Særligt de første år med tonefilmen var frustrerende for folkene bag kameraerne. Det tunge lydudstyr satte en stopper for det frie og ekspressive kamera, som bl.a. tyske instruktører som Fritz Lang, Robert Weiner og Sunrises instruktør F.W. Murnau havde opdyrket i 1920erne. Til tider i kunstneriske udtryk som Das Cabinet des Dr. Caligari (1920), og ved andre lejligheder blot afsindigt ekvilibristisk som i Murnaus egen Der Letzte Mann (1924), hvor der ikke kun er stum lydside, men heller ikke bruges mellemtitler. Alt forstås simpelthen udelukkende via filmens billeder.
Det var netop på baggrund af Der Letzte Mann, at tyskeren Murnau blev inviteret til Hollywood og fik uhørte frie rammer til at skabe filmen Sunrise. Filmen er f.eks. næsten udelukkende optaget i et studie, så Murnau havde fuld kontrol over bl.a. lyset i filmen. Det skinner tydeligt igennem i fortællingens udtryk, der er en næsten perfekt blanding af tysk fornemmelse for stemning, ekspressionistisk skuespil og kameraarbejde tilsat Hollywoods sans for effekter og spændingsfyldt handling.
Stort set alle kendte teknikker inden for stumfilmen bliver brugt i Sunrise, og det endda uden at det bliver blær. Med en uhørt sans for billedmagi formår Murnau at bringe os ind i hovedpersonens forskellige sindstilstande, i takt med at mandens moralske kvaler er ved at tage livet af ham. Bedst er filmen i første og tredje akt, der har at gøre med den planlagte morderiske handling, hvor det ekspressive billedsprog virkelig kommer i centrum.
Mindre spændende er en mere munter midterdel sat i scene i en storby, hvor bondeparret forsøger at klare sig. Men der er dog stadig mange fine små vignetter i denne del af filmen, og den er med til at understrege filmens moralske kontrast mellem land og by, som også er personificeret gevaldigt tydeligt i de to kvinder, som kæmper om manden i centrum. Har man ikke set en stumfilm før, så kan skuespillet forekomme en anelse teatralsk og moralen lige lovligt udpenslet. Men alligevel er Sunrise et fremragende sted at begynde, hvis man gerne vil give sig i kast med kunstformen stumfilm.
Sunrise
Ude på dvd fra Another World Entertainment
