Flere nyheder

 
Litteratur
Jul i Skoven

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jul i Skoven
Ons. 23. okt. 2013

"Jul i Skoven" er en kalenderfortælling for mindre børn i 24 afsnit (samt ét til første juledag). Historien handler om en vrissen, ensom gårdnisse og en stor kaninfamilie i skoven, der har hørt om nissen og julen.

Den vrisne gårdnisse Vrisse bor alene på en gammel gård, der engang var ejet af familien Nissen. Nu er gården forladt, og på et skilt på lågen stod engang "Nissens gård til salg", men et egern har gnavet af skiltet, og nu står der bare "Nissen går til s". En dag i et vældigt blæsevejr flyver skiltet og Vrisses hue af sted - og de lander i Skoven. Kaninungerne Nina og Inak finder det, og pludselig er der stor opstandelse i Skoven, for Nissen kommer. Nogle af dyrene kan huske at have hørt om julen og nisser, og snart er alle i gang med forberedelserne. For når Nissen har gået til Skoven, så er han nok træt og sulten. Men Nissen lader vente på sig.. Måske står S'et ikke for Skoven, men for Småland eller Sahara? Så går de to kaninunger ud i sneen og leder efter Nissen.

Målgruppen er børn fra 4-8 år. Afsnittene på 2-4 sider er tilpas korte til, at de kan fange de helt små. Illustrationerne er søde og hyggelige, og de mange helsides og halvsides tegninger er godt øjenfang til de helt små læsere. En lille fin julefortælling, der dog ikke er af den helt dybe slags og med de helt store pointer.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Ulf Stark: Jul i Skoven
Oversat af Kina Bodenhoff
Illustrationer: Eva Eriksson
Gyldendal, 101 sider
ISBN: 978-87-02-147896