(Kylesa, PR-foto)
Tre metalbands gav på hver deres facon deres bud på, hvordan man sparker døren ind til det kræsne rockpublikum, som på denne søvnige søndag havde fundet vej til Pumpehuset på bekostning af det danske herrelandsholds åbningskamp i håndbold. Det var dog langt fra alt, der lykkedes denne aften i Pumpehuset, men heldigvis vandt Danmark over Makedonien i håndbold.
Jagged Vision
Selvom de kommer fra Stavanger i Norge og har den samme barske attitude som deres artsfæller i Kvelertak, er der alligevel mærkbar niveauforskel mellem de to hardcore-bands. De har dog det fælles problem, at vokalerne er det svageste led i konstellationen.
De tyve minutter, nordmændene bankede deres hardcore rock'n'roll ud i fjæset på det sparsomme publikum, leverede forsangeren en så ringe præstation, at det nærmest var pinligt. Heldigvis var der bund og kraft nok i resten af bandet til, at det ikke blev helt fortvivlende, men nogen køn oplevelse blev det aldrig.
Sierra
Omvendt var det med den canadiske trio Sierra, som indtog scenen bogstaveligt talt ved at stige op, plugge deres instrumenter ind, stemme guitarerne og skrue op for volumen. Rockmusik behøver ikke at være så kompliceret. Grab your gear and go!!!
Musikken var indledningsvist tungere end Black Sabbath på en sløv dag, med en fuzzet stonerguitar og en tilpas tilbagelænet stemning, der pirrede nysgerrigheden. Men efterhånden som den Kurt Cobain-agtige sanger og guitarist fik spillet sig varm sammen med de to væbnere, blev numrene lækre varierede og med masser af henkastede detaljer, fremført i en autentisk stemning af tilpas afslappet stil. Cool og cozy på en fed og støvet måde.
Kylesa
Da den Savannah, Georgia-baserede kvintet gik på scenen, var lokalet efterhånden fyldt godt op, men det blev aldrig den helt store fest foran den lille scene. Kylesa har udgivet adskillige albums, hvor melodimaterialet og produktionen virker gennemarbejdet og på et teknisk højt niveau, men det var ikke det indtryk, bandet efterlod publikum med, da de efter en god times tid sluttede af med et par ekstranumre, som viste sig at være settets absolut bedste. Indtil da var det småt med de store oplevelser, og det var kun momentvis, at Kylesa i glimt beviste, hvorfor de har opnået ry for at være et vægtigt navn inden for psykedelisk, progressiv metal.
Engang imellem ramte bandet nogle riff og rytmer, der sad lige i skabet, og der er masser af kvalitet i deres melodier, men det hele blev leveret med en middelmådig indsats, der ikke solgte musikken særligt godt. Bevares, det er da altid cool at opleve en køn, tatoveret blondine håndtere en guitar som Laura Pleasants, men den anden frontmand, Phillip Cope, havde bestemt ikke en heldig dag foran mikrofonen.
Til tider mindede musikken mest om hardcore punkmusik, hvor der blev råbt usammenhængende og uskønt, hvilket kan være fint nok. Men Kylesa kan bare så meget mere. Alt i alt en aften med en positiv overraskelse i form af Sierra, men med et hovednavn, der slet ikke kom ordentligt i gear og ud over scenekanten.
Pumpehuset 12/1-14
