Flere nyheder

 
Film
Fortiden

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Fortiden
Tor. 13. mar. 2014


(Foto: Camerafilm)

I stil med sin tidligere storsucces "Nader og Simin - En Separation", har iranske Asghar Farhadi med sin nyeste film "Fortiden" begået et fint og samtidig barskt filmværk om menneskerelationer og parforholdets opløsning.

Efter 4 års separation vender Ahmad (Ali Mosaffa) tilbage til Paris fra Teheran for at blive skilt fra sin franske kone, Marie (Bérénice Bejo). Marie har travlt med at få afviklet skilsmissen, da hun vil giftes med sin nuværende kæreste, Samir (Tahar Rahim).

Besøget går skævt fra start, for Ahmad ville i virkeligheden have indlogeret sig på et hotel, men Marie insisterer på, at han skal bo i hendes hus. Maries piger er glade for hans ankomst, mens Samirs søn, Fouad (Elyes Aguis), ser skeptisk på Ahmad.

Ahmad og Marie ser ud til at komme fint ud af det med hinanden, men det varer ikke længe før han ser den mangel på respekt, børnene udviser over for hende, samtidig med at han opdager de lig, der er i lasten af hendes nye forhold: Samirs kone ligger nemlig i koma, og Maries datter Lucie (Pauline Burlet) klandrer sin mor og Samir for at være skyld i dette. Således er familiedramaet ridset op, og Ahmad og hans rolige gemyt lader til at være kommet for at bringe ro i sagerne - hvilket ikke sker uden akavede trekantsdramaer og sårede børn, der mest af alt mangler stabilitet på hjemmefronten.

Iranske Asghar Farhadi imponerede i 2011 med Nader og Simin - En Separation. Her skulle parret, Nader og Simin fra Teheran, separeres, og konen ville flytte fra Iran sammen med deres datter. I Fortiden følger vi en slags meta-fortsættelse af den forliste kærlighedshistorie. Parret, Ahmad og Marie, er separeret og skal nu til at tage det næste skridt, som er skilsmissen. Og i bedste Farhadi-stil sker dette ikke uden familiehemmeligheder og dramaer, der stilfærdigt risikerer at ødelægge den smule håb, der er for fremtiden.

Fortiden er spækket med godt skuespil. Ali Mosaffas rolle som den rare og trygge eksmand er elskværdig, mens den unge dreng Elyes Aguis er charmerende og intens. Filmens klipperytme er afdæmpet, men snedig. Man lægger mærke til den og den bliver til en fornøjelig teknisk effekt, der giver værket ekstra lækker kvalitet.

Farhadis Fortiden er med sit anspændte og samtidig lavmælte drama en film, der fanger og giver anledning til smerte og medfølelse. For vi har at gøre med helt almindelige mennesker, der udsættes for livets små uretfærdigheder. Og ikke mindst stor sorg, der rammer børn i al for tidlig en alder.

Filmen er endnu et bevis på, hvor meget talent der findes i iransk film, og dét på trods af at industrien og instruktører til dels er underlagt censur og produktionsforbud. Fortiden er en co-produktion med Frankrig, og undertegnede vil glæde sig til flere persiske produktioner eller co-produktioner i fremtiden.

Fortiden
Se spilletider
Se filminfo