|
|
(Foto: Thomas Petri)
Vi har så travlt, så travlt, og stress er blevet en folkesygdom. Man får stress over det, man skal nå, og stress over det, man ikke når. På Holbergs tid i 1723 hed det at være stundesløs; altså ikke at have ledige stunder. Derfor er hans stykke "Den Stundesløse" bestemt aktuelt, og det er altid godt at blive mindet om, at man skal huske at slappe af.
"Hey, dig på balkonen, vil du ikke være sød at slukke din mobiltelefon? Før du gør, kan du lige tage et billede og lægge det på Instagram med hashtag kavalergang," siger stuepigen Pernille (Cecilie Stenspil), mens hun forklarer, at nogle mennesker har for travlt og slet ikke kan koncentrere sig om det, der foregår i nuet. Stundesløse er til fare for sig selv og deres omgivelser. Sådan sættes scenen til en mere nutidig version af Holbergs gamle komedie.
Den stundesløse er en klassisk forviklingskomedie. Herren i huset, Vielgeschrey, har så travlt med alle sine forretninger, at han slet ikke kan se, at han ikke har noget at lave. Hans datter Leonora vil så frygtelig gerne giftes med den berejste Leander, men Vielgeschrey ser hende hellere gift med bogholder Peder Erichsen, så han kan gå til hånde i Vielgeschreys mange forretninger. Stuepigen Pernille kan ikke tåle at se på dette, så hun udtænker en plan, hvor Leander bliver klædt ud som bogholder Peder Erichsen, og herfra gælder det om at forvirre og fuppe den travle Vielgeschrey, så han ikke bemærker, hvad der foregår.
Karaktererne i stykket bruger Holbergs krøllede sprog og tiltaler hinanden i 3. person, men for at det ikke skal blive alt for gammeldags, får vi nogle forklaringer med på vejen; f.eks. hvad en rigsdaler er værd i kroner, at det på denne tid er helt normalt, at barberer taler tysk, og hvis Vielgeschrey finder fejl i sine lister, er det fordi Holberg har skrevet forkert.
Forestillingen har nogle rigtig sjove øjeblikke, blandt andet Vielgeschreys stærke kærlighed til en sort høne og en scene, hvor han skal både barberes, måles af skrædderen og voldsomt meget på toilettet. Et lyspunkt er også den gamle jomfru Magdelone (Sonja Oppenhagen), som i den grad trænger til en mand. Men forestillingen har også nogle problemer med at falde-på-halen komedien drives ud, hvor det er for meget og for let. Der er nogle sjove forklædninger, som skal drive gæk med Vielgeschrey, men hvis man ikke overgiver sig komplet til farcen, har det tendens til at virke en smule sørgeligt. Desværre. Men er man til Holberg og til at falde på halen, så er stykket bestemt seværdigt - om ikke andet på grund af nogle gode skuespilpræstationer. Desværre er henvisningen til nutidens stressede samfund let glemt i en til tider anstrengt komedie.
Stuepigen Pernille slutter af med at sige: "Nu kan du skynde dig at tænde mobilen og se, hvad du er gået glip af de sidste 2 timer og 22 minutter," og vi kan gå ud på Nørregade, og skynde os til det næste, vi skal nå.
Den Stundesløse
Folketeatret
Se spilleplan
