|
|
(Foto: Camerafilm)
Edgar Reitz' "Die Andere Heimat - En Fortælling om Længsel" fører os smukt gennem et stykke tysk historie med en film, der oser af kvalitet på alle fronter.
Vi skriver midt 1800-tallet. I enevældens tid huserer fattigdom og hungersnød, hvorfor flere hundredetusinder europæere emigrerer til Sydamerika. Den unge Jakob Simon (Jan Dieter Schneider) bor med sin familie i (den fiktive) landsby Schabbach i Hunsrück, Tyskland.
Gennem de bøger, hans onkel forsyner ham med, drømmer Jakob sig væk til Brasilien. Jakobs far, Johann (Rüdiger Kriese), ville hellere have, at Jakob hjalp til på gården. Moren, Margarethe (Marita Breuer), ved dog, at hendes søn besidder en længsel efter noget, som han sandsynligvis ikke kan få i landsbyen. Indtil den dag han møder Jettchen (Antonia Bill).
Jakob laver ikke andet end at læse, når han kan komme til det. Om det så er på lokum, i skjul for faren eller på Hunsrücks bakker. Herfra betragter han de mange vogne med folk, der har pakket deres læs sammen for at søge mod det forjættede land.
Jakob er en slags indianer. Han ser tingene på mystisk og spirituel vis. Noget han, sammen med indiansk sprog, har lært gennem sine bøger. Jettchen fascineres af denne fantasiverden, og begge ønsker de, at den en dag skal gå i opfyldelse. Jakobs bror Gustavs (Maximilian Scheidt) hjemkomst kommer dog til at sætte en stopper for disse drømme. Jakob må nu vælge mellem at fortsætte i sin drømmende verden eller leve i den virkelige.
Jakobs karakter, der spilles forrygende af den medicinstuderende(!) Jan Dieter Schneider, er inspireret af Edgar Reitz' bror, Guido.
Reitz, der også står bag Heimat-trilogien om livet i Tyskland ml. 1919-2000 - en trilogi på ikke mindre end 53 timer og 25 min. - har med Die Andere Heimat lavet en "kort" film på knapt 4 timer, som kan ses som en forhistorie til den berømte trilogi. Reitz har gennem sit oeuvre hyldet tysk historie og fungerer som en art antropologisk formidler af de glemte dele af historien.
Det er et imponerende resultat, der er kommet ud af, at filmholdet kreerede hele Schabbach-universet fra top til tå. Materialer fra Hunsrück-området blev brugt for at gøre det så autentisk som muligt. Og selv kostumerne blev fundet i gemmerne hos folk, der bor i området.
Die Andere Heimat er filmet i CinemaScope. Billederne bekræfter Reitz' passion for kinematografisk kvalitet. Selv i de ekstreme close-ups af ansigter kan man ane rummet i siderne, hvilket gør, at det føles som om man ser det med sine egne øjne. Billederne er endeløst smukke, og filmens sort-hvide billeder er som kunstværker, der enkelte steder afbrydes af farveelementer, der synes at symbolisere længsel.
"En af effekterne ved "Die Andere Heimat" er måske at skynde publikum til at standse op og opleve den meget anderledes rytme, som gjorde vores forfædre i stand til at overleve. I bund og grund er det muligvis stadig vores hjerters sande rytme." Edgar Reitz' udtalelse om sin film er enkel, men sigende. Fortællingens rolige gang er med til at få en til at opleve glæden og roen ved, at livet og hverdagen havde en langsommere gang. Med emner som tilhørsforhold, tradition, tro og det sted, vi kalder hjem, yder den retfærdighed til vores forfædres hårde, men enkle liv, hvilket sættes i skarp kontrast til nutidens stressede måde at leve på.
Har man tålmodighed til 4 timer i biografsalens mørke, vil man nyde Die Andere Heimat fra ende til anden. Filmværket er som en nydelsesrig bog, man savner, når den slutter.
Die Andere Heimat
Se spilletider
Se filminfo
