Flere nyheder

 
Film
Roadtrip til fortiden

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Roadtrip til fortiden
Tor. 13. feb. 2014


(Foto: UIP)

"Nebraska" rummer godt nok det kendte tema om den fortabte søn, der genopdager kærligheden til sin gamle far. Men hos Alexander Payne gives karaktererne ingen forsoningsscene med kram eller tårevædet dialog. Her er der ingen fysisk kærlighed at hente, og tonen i dialogen er hård og til tider ligefrem ondskabsfuld.

Den gamle halv-senile og alkoholiserede Woody bor i Montana. Med posten modtager han et reklamebrev fra et bladforlag, der skriver, at han er blevet udtrukket til måske at vinde en million dollars. Woody er overbevist om, at brevet siger, han har vundet pengene, og han er fast besluttet på at tage til Lincoln, Nebraska, for personligt at indløse sin vinderkupon.

Woody har forlængst fået frakendt sit kørekort, og han kan ikke overtale rappenskralden Kate, som han er gift med, til at køre sig. Så Woody beslutter sig for at gå de over 750 miles. Af flere omgange bliver han kørt hjem af politiet efter at være blevet fundet gående på vej ud ad motorvejen. I sidste ende beslutter Woodys yngste søn David sig for at få sat en stopper for farens farlige spadsereture. Han indser, at det nok er mere sikkert, at han kører ham til Lincoln.

David er blevet droppet af kæresten. Han hænger fast i et arbejde ved den lokale radio og tv-forretning. Et arbejde, han ikke er synderligt glad for. Derfor ser han turen som en mulighed for at komme lidt væk hjemmefra og for at tale lidt med sin far. Undervejs lykkes det Woody at komme galt af sted efter en tur på en pub. Dermed bliver de nødt til at forlænge deres tur, så Woodys helbred kan følge med. De får således muligheden for at gøre holdt i Woodys barndomsby Hawthorne, hvor store dele af familien stadig bor.

Instruktøren Alexander Payne har en forkærlighed for gnavne gamle mænd, der sidder fast i livet. Et liv, der måske ikke er, som de havde drømt om. Det er ofte karakterer, som forsøger at finde ud af, om der er noget, som kan ændres i deres liv - og hvad der er værd at leve for. I Nebraska præsenterer Payne os for Woody. En fortabt sjæl fanget mellem de klare øjeblikke og den begyndende demens; fremragende spillet af Bruce Dern. Dern har en flot fremstilling af både den temperamentsfulde Woody og (mest af alt) den resignerede gamle mand, som gennem sine udtryksfulde øjne viser, at der foregår en masse ting i hovedet på ham, men også at det nok næppe har noget at gøre med den situation, han befinder sig i.

Handlingen i Nebraska udfoldes langsomt, og vi lærer Woody bedre at kende undervejs. Ikke fordi han siger meget om sig selv til sønnen David på deres tur. Det er gennem de andre familiemedlemmer og bekendte, at David får tegnet et billede af sin far, som han var, da han var ung.

June Squibb, der spiller Woodys gnavne kone Kate, er elskelig og skræmmende på samme tid. Eksempelvis da hun ankommer til Hawthorne og kræver at komme på den lokale kirkegård. For selv om hun siger, det er for at "pay my respect" kan man overveje, hvor meget respekt Kate har for de døde. Da David spørger, hvordan Woodys mor døde, svarer Kate "Saw herself in the mirror one day!". Kate har til gengæld høje tanker om sig selv, og hun forklarer, at hun var den smukkeste pige i byen. Hun var den, som alle gerne ville være kærester med, og som hun udtrykker det: "These boys grow up staring at the rear end of cows and pigs. It's only natural that a real woman would get them chafing their pants."

Filmen er godt nok optaget i farver, men Payne har valgt at lade den blive vist i sort/hvid. Det er med til at fremhæve den melankolske undertone, som gennemsyrer hele fortællingen. Filmfotografen Phedon Papamichael fanger de rette stemningsbilleder, såsom de nedslidte landsbyer og sceniske passager gennem de golde klippelandskaber, som samtidig understeger Bob Nelsons spartanske manuskript.

Nebraska er en roadtrip til fortiden. En film fuld af komplicerede karakterer, som alle er mislykkedes med livet på den ene eller anden måde. De har alle et ønske om at blive bedre end de er. Paynes karakterer er ikke heldige, og de formår altid at lave en masse bøvl for sig selv. Men i det mindste prøver de at ændre noget, hvilket gør dem så menneskelige, at de kryber ind under huden på os. Det er en stille, men medrivende film.

Nebraska
Se spilletider
Se filminfo