|
|
For to år siden spillede The One and Only Companys opsætning af "Grease" i Tivoli for fulde huse, og nu er de igen klar til at smække en gang spyt i håret og lade os synge med på alle favoritterne som "Summer Nights" og "Greased Lightnin'", når forestillingen kører i Koncertsalen til og med 15. marts.
Vi starter med et brag. Bandet hamrer igennem Koncertsalen med "Grease is the Word", og ensemblet leverer en lækker koreografi. Det er svært at sidde stille i stolen, og fødderne har deres eget liv neden under stolesædet. Da introen er overstået, skifter scenen til skolegården, hvor klikerne sættes på plads. Desværre dør det hele lidt hurtigt ud. Kulisserne er ikke særlig inddragende, og skuespillet er ikke så godt. Meget af det tenderer det overkarikerede, og det hele er lidt skingert. Det tager charmen fra mange af karaktererne.
Castet har forskellig baggrund, nogle er sangere, andre professionelle dansere og skuespillere. Desværre er det ikke mange, der mestrer alle tre ting lige godt. Det giver en følelse af en forestilling, der er fyldt med små solooptrædener, hvor de medvirkende får lov til at vise, hvad de kan.
Anna David spiller igen i år rollen som Sandy, der lægger livet som pæn pige bag sig for at få fingrene i Danny. Sandy er desværre en smule anstrengt gennem hele stykket og fremstår mere som småsur og lettere irritabel end sød og uskyldig. Det er svært at følge hendes udvikling, og det er ikke helt til at se, hvorfor hun pludselig får behov for at skifte skørt og laksko ud med læderbukser og høje hæle.
I 2012 spillede Silas Holst rollen som Kenickie. Nu er han steget i graderne og skal spille T-birds leder Danny Zuko. Silas Holst har godt fat i gangarten og Travolta-grinet, og hans energi driver dansenumrene. Desværre er der ikke rigtig nogen gnist mellem Danny og Sandy. Man får aldrig rigtig følelsen af, at Sandy er super forelsket. Der er mere gnist mellem Doody (Kim Ace Nielsen) og Frenchy (Vickie Berlin).
Basim gør sin debut som Sonny, klikens klovn. Han formår at gøre sig bemærket uden at overspille, og når han får lov til at lægge sine popfraseringer på "Born to Hand Jive", kommer der atter gang i festen. Der er også gjort plads til en gospel-udgave af "Beauty School Dropout", som fik Koncertsalens tag til at lette.
Musikken og dansen redder forestillingen fra at være en skolekomedie, og det er skønt, at vi til sidst kan få lov til at stå op og synge og danse med på et par ekstranumre. Grease har fået et frisk pust til den næste generation, og historien om de unge, der forsøger at finde deres plads i verden, ruster aldrig. Og trods lidt mangler på skuespilpræstationerne er det stadig en fest, du ikke vil gå glip af, hvis du er til "shoobop sha wassa wassa yippity boom de boom".
Grease
Tivolis Koncertsal
Se spilleplan
