Flere nyheder

 
Film
CPH PIX

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
CPH PIX
Fre. 28. mar. 2014
kilde: KultuNaut

Fra den 3. april står der PIX på plakaten, når den årlige spillefilmsfestival CPH PIX blænder op for to uger med filmvisninger, koncerter, filminspireret teater, masterclasses med meget mere.

CPH PIX viser med egne ord de vildeste, væsentligste og mest medrivende film fra den internationale filmverden, som ellers ikke ville få mulighed for at blive vist i danske biografer.

Dette års program tæller serier som "Ageless Animation", hel- og halvprofessionelle fan-remakes under titlen "We Made This", gys, horror og thrillers i serien "Kills and Thrills", ligesom der er serier med fokus på bestemte instruktører eller lande.

Serien On Location rykker filmene ud af biografen og viser dem i nye, men meget passende, omgivelser.
Se f.eks. Al Pacino gå undercover i 80'ernes bøssemiljø, når William Friedkins homo-thriller Cruising vises i Ørstedparken. Eller hvad med at opleve Hitchcocks vindueskigger-klassiker Skjulte øjne (Rear Window) i en baggård på Nørrebro?

I år rykker CPH PIX også ud af København. Under efternavnet PIX breder festivalen sig ud over det meste af landet onsdag den 9. april med en simultanvisning af Bong Joon-hos sci-fi thriller Snowpiercer i 12 biografer.

CPH PIX 3.-16. april
Få overblik over festivalen på cphpix.dk eller i KultuNauts kalender