Flere nyheder

 
Film
Endnu en romanserie rammer det store lærred

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Endnu en romanserie rammer det store lærred
Tor. 10. apr. 2014


(Foto: Nordisk Film Distribution)

"Divergent" er filmatiseringen af den første af bøgerne i Veronica Roths "Divergent"-trilogi. Den henvender sig til det samme publikum, som "Hunger Games", "Ender's Game" og "Harry Potter"-bøgerne tiltrak. Der er dog én stor forskel. Hvor de tre andre bogserier er blevet til nogle velfortalte film, så er "Divergent" ikke iscenesat godt nok.

Det er instruktøren Neil Burger, som i samarbejde med de to manuskriptforfattere, Evan Daugherty og Vanessa Taylor, har forsøgt at få de vigtigste elementer med fra den første bog - med håbet om at kunne lægge an til handlingen i de to efterfølgende bøger. Burger glemmer dog alligevel at vende blikket mod Divergent (den første del) og at få den til at fungere som en film, der kan stå alene. Det til trods for at han altså har 138 minutter at gøre godt med.

Handlingen udspiller sig i fremtidens Chicago. Samfundet er opdelt i fem klasser (Abnegation, Erudite, Amity, Candor og Dauntless), baseret på indbyggernes dominerende personlighedstræk. Når de fylder 16 år, skal alle indbyggere op til en prøve. Den fortæller dem, hvilken af de 5 klasser, de passer bedst i. Det er uanset klassen, de er født ind i. Testen er dog "blot" et hjælperedskab, da det står de unge frit for at vælge blandt alle fem klasser. Men når først de unge har valgt en klasse, har de ingen mulighed for at vælge om. Det er et valg for livet. Eneste anden mulighed er at begå selvmord eller at blive klasseløs og dermed være forkastet af samfundet.

Filmens hovedperson er Beatrice (Shailene Woodley). Hendes forældre tilhører Abnegation-klassen, og nu står hun over for testen. Under hendes test viser det sig, at hendes resultater ikke er entydige. Hun passer ind i hele tre klasser, hvilket sker meget sjældent. Til den store klasse-ceremoni beslutter Beatrice sig for at vælge Dauntless-klassen.

Beatrice, eller Tris som hendes nye Dauntless-navn bliver, skal sammen med de andre aspiranter gennem et træningsforløb. Her kan kun de bedste blive optaget i klassen. Tris finder ud af undervejs, at hun er, hvad der kaldes for en "divergent". Det må hun aldrig fortælle til nogen, for "If you don't fit into a category, they can't control you".

Filmens største fokus er på optagelsesprøverne. Sideløbende introduceres vi for magtkampen mellem Eudite og Abnegation-klasserne, og Tris begynder at forstå, hvorfor det netop er så vigtigt, at ingen finder ud af, hun er divergent. Her formår instruktøren bare ikke helt at få iscenesat tid og rum. Karaktererne bliver aldrig udfoldet, selvom de unge står i begyndelsen af et oprør, samtidig med at de kæmper mod hinanden for ikke at blive klasseløse. Det lader ikke til, at situationen påvirker dem synderlig meget... Undertegnede kunne også have ønsket sig mere af scenografien på dette punkt. Den måtte gerne have været med til at etablere fortællingen bedre frem for blot at være en generisk, kliche-agtig post-apokalyptisk baggrund.

Divergent handler om identitet. Den handler om at finde sin plads i samfundet, og om hvad der sker i transformationen fra teenager til voksen. Det er derfor "nemt" at sammenligne filmen med The Hunger Games. Divergent har dog svært ved at indfri de forventninger, et biografpublikum har opbygget efter at have set de to første dele af The Hunger Games.

Divergent er en film, som aldrig rigtigt kommer i gang; hvor personerne aldrig virkeligt bliver udfoldet. En film, der mangler det gode narrative forløb. Og en film, hvor man mister fornemmelsen af, hvor længe det er siden, man satte sig i sædet - og retter tankerne mod, hvornår den mon slutter.

Divergent
Se spilletider
Se filminfo