Flere nyheder

 
Film
Vådområder

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vådområder
Tor. 10. apr. 2014


(Foto: UIP)

Schweiziske Carla Juri gør det formidabelt i rollen som den provokerende teenager Helen i David Wnendts grænseoverskridende visuelle tour de force "Vådområder".

Den tysksprogede Vådområder åbner med det, der ligner et nærbillede af en røv, men i virkeligheden er et bøjet ben! Det implicitte bliver eksplicit i tilskuerens fantasi allerede fra start. Filmen er et sammensurium af ikke for lækre scener: sperm på pizza, endeløs kløen-sig i røven, menstruationsblod der blandes, ulækre offentlige toiletter og en gang selvlemlæstelse. Men David Wnendt har nu alligevel formået at få ulækkert til at se flot ud og være yderst underholdende. På samme tid foregår de mere grusomme ting i historien off screen, så det i virkeligheden er publikums egen forestillingsevne, der skaber billederne.

Helen er en ganske normal teenager, der elsker at forarge sin mor og forgæves forsøger at nå ind til sin far. Lillebroren driller hun endeløst. (Menstruations!)-blodsbåndet har hun til sin veninde Corinne. Forhold til drenge mangler hun ikke, for Helen er glad for at eksperimentere seksuelt og lokker det modsatte køn med at bruge sin vaginallugt som parfume. Grøntsager bruges til masturbationstests og resultaterne? Agurk: Okay. Ingefær: Lort. Gulerod: Bingo! (Senere onanerer hun med en avocadosten og føder en avocadoplante!). Personlig hygiejne går Helen ikke nær så højt op i, som hendes mor gør. Pigen suser byen rundt på sit skateboard, mens hun klør sig selv i anus belastet af hæmorider. Da disse kommer i vejen for en intimbarbering, må Helen haste på hospitalet. Indlæggelsen vil hun nu bruge til at samle sine forældre ved sygesengen. Hun bruger sine tricks til at sætte hospitalet på den anden ende, til stor fornøjelse for sygeplejersken Robin (Christoph Letkowski), der får et godt øje til hende. Og på ungpigelig vis ender undertegnede med at heppe på Helen og Robin som par.

Meret Becker (Mor) og Axel Milberg (Far) er ret fine i deres roller. Becker portrætterer den deprimerede kvinde, der forsøger at ruste sin datter til livet på lidt for grusom vis for et barn. Milberg spiller faren, der er temmelig distanceret ift. datterens følelser. Men filmen bæres primært af Carla Juri i den svære rolle som Helen. En rolle, der kræver mod til at vise sin nøgne krop og spille masturbationsscener, men samtidigt også en ekstremt følsom rolle, fordi Helen ikke bare er en besværlig teenager, men i virkeligheden også temmelig psykisk ustabil. Med et sødt smil formår den lidt gustne pige at charmere sig ind på tilskueren - på trods af at hun lige har lugtet til sin fisse eller spist en bussemand - mens hendes psykiske lidelse sniger sig frem via epifanier, hvor tonen i filmen pludselig går fra at være et billedorgie af en piges seksuelle narcissisme til at handle om dysfunktionelle familier og tabuet ved selvmordsforsøg.

Når undertegnede tænker på Vådområder, så er der så mange billedsekvenser og tanker, der strømmer igennem hovedet på en, at det på en måde synes at være lidt for meget til en enkelt film. Der er elementer, der minder om Trainspotting og Antichrist, men mest af alt er Helen en art tysk Amélie på stoffer. Men hvor Amélie sansede sin omverden ved at røre ved frugter, så slikker Helen på gymnastikbukke, for hun kan godt lide bløde overflader. Ja og jeg kan blive ved med at referere til filmens scener. Så hvis der ikke er hoved og hale i denne anmeldelse, så afspejler det i virkeligheden selve sensationen, som undertegnede har fået ved at se Vådområder. Filmen byder på mange følelser og indtryk, som Wnendt fikst formår at få til at gå op i en højere enhed gennem billeder, der er klippet flot sammen, så vi bliver ledt blødt igennem fra den ene samtale og scene til den anden.

Vådområder henviser selvfølgelig til en kvindes våde områder, og filmværket er baseret på Charlotte Roches selvbiografiske roman fra 2008 med samme navn. En roman, der ansås som pornografisk, og som strøg ind på bestsellerlisterne i Tyskland og dernæst blev oversat til mange sprog. Man skal ikke være af sippet karakter for at se Vådområder, for som Helen siger: hvis man ikke kan lide smagen eller lugten af kropsvæskerne, så kan man lige så godt holde sig fra sex. Det samme gælder som præmis for at se filmen. Men ser man den, kan man være sikker på at se en underholdende tysk film, fyldt med sensibilitet og charme bag dens poppede og krasse udtryk.

Vådområder
Se spilletider
Se filminfo