|
|
(foto: Miklos Szabo)
Det Røde Rums fortolkning af E.T.A. Hoffmanns skrækromantiske novelle "Sandmanden" fra 1816 er fyldt med gys og gru, men også humor.
Sandmanden er en ondsindet fætter til Ole Lukøje, der kaster sand i øjnene på børn, der ikke vil gå i seng, så øjnene triller blødende ud af hovedet på dem. Derefter putter han øjnene i en sæk og tager dem med hjem til halvmånen, hvor han fodrer sine børn med dem.
Hovedpersonen i stykket er den unge kemistuderende Nathanael (Mikkel Brandt), der er overbevist om, at Sandmanden (Anders Hove) slog hans far i ihjel i sin tid og nu er ude efter ham. Hans så-godt-som-forlovede Clara (Maria Rossing) og hendes bror Lothar (Nicolai Dahl Hamilton) mener, at det bare er noget, han bilder sig ind, og tager derfor Nathanael med ud på landet, for at den friske luft kan få ham på bedre tanker. Men Sandmanden bliver ved med at dukke op, hver gang Nathanael er alene. Bedre bliver det ikke, da de får selskab af den mystiske kemiprofessor Spalanzani (Morten Suurballe) og hans nærmest overjordisk-yndige datter Olimpia (Marie Dalsgaard), der synger og danser så det er en fryd, men har en underlig tendens til at gå i stå og gentage sig selv.
Det store spørgsmål i stykket er, om den djævelske Sandmand findes, eller om det bare er noget, Nathanael bilder sig ind. Hermed afspejler Hoffmanns fortælling samtidens interesse for kunstneren, der er ubehjælpeligt splittet mellem virkelighed og fantasi, kunst og liv. Over for den forvildede kunstner står de pæne bedsteborgere, der lever i al fordragelighed. Det betyder også, at Maria Rossing og Nicolai Dahl Hamilton som det enfoldige søskendepar Clara og Lothar - i modsætning til stykkets andre karakterer - ikke har så store udfoldelsesmuligheder.
Replikkerne virker lidt klodsede - især i deres forsøg på at virke nutidige og samtidig tage højde for datidens høflighedskodeks. Til gengæld fungerer scenografien glimrende med hurtige skift mellem Nathanaels dystre laboratorium og et skønmaleri af livet ude på landet.
Sandmanden
Skuespilhuset, Det Kongelige Teater
Spilles frem til 31. maj
