(Foto: Scanbox)
Filmen om Grace Kellys karriereskift fra Hollywoodstjerne til fyrstinde forsøger at balancere mellem politik og privatliv, men ender med at falde til jorden akkompagneret af tyk, fransk accent.
Charles de Gaulle (André Penvern) og hans håndlangere er skurkene, der med socialistisk jernhånd truer det lille fyrstedømme Monaco og vil fratage det dets skattefrihed. Det prøver den storrygende Prins Rainier den Tredje (Tim Roth) på bedste diplomatiske vis at finde en løsning på. Men uden held. I stedet må vores heltinde Grace Kelly (Nicole Kidman) træde til og redde dagen. Efter at have fundet sin "true love", må hun dog som en anden Disney-prinsesse igennem en større forvandling, før hun i sidste ende kan redde kongeriget - eller i Graces tilfælde fyrstedømmet.
Grace er vant til at sige sin mening. Det sømmer sig bestemt ikke for en fyrstinde, hvilket vi lærer tidligt i filmen. Hun "kommer nemlig til" at blande sig i en politisk diskussion, da hun er til fest hos Aristotle Onassis (Robert Lindsay) på hans yacht. Efterfølgende er den gode Fyrst Rainier ved at gå ud af sit gode skind. Det er nu bare svært ikke at smile, når man ser yacht-scenen, hvis man først kommer til at lægge mærke til sproget; engelsk med fransk accent. Det er næsten for meget og kan til tider minde om et afsnit af den engelske tv-serie 'Allo 'Allo. Nu blot med replikker som "Fronce is steurk in a tarrible weur" i stedet for kult-replikken: "Listen very carefully, I shall say ziss only once." (og nej, den replik kommer vi ikke til at høre i filmen).
Det er ikke let for Fyrstinde Grace at lægge skuespillerinden Grace Kelly bag sig. Så da selveste Alfred Hitchcock (Roger Ashton-Griffiths) kommer til te på slottet med manuskriptet til Marnie i hånden, bliver Grace fristet til at tage tilbage til Hollywood. Hoffets præst (Frank Langella) råder dog Grace til at glemme alt om skuespillerinden Grace Kelly og blive Fyrstinde Grace; og hvordan bliver man så i øvrigt fyrstinde? Man skal selvfølgelig i "prinsesse-skole".
Grace kommer i lære hos Grev Fernando D'Aillieres (Derek Jacobi). Her gennemtærsker hun hele Monacos historie, kommer til talepædagog, og hun bliver sågar undervist i skuespilteknik... Alt sammen så hun kan folde ansigtet rigtigt og udvise vigtige fyrstinde-følelser såsom arrogance, had, og tillid.
Der er enkelte gode ting ved instruktør Oliver Dahans Grace of Monaco. Det er fantastiske kostumer og håropsætninger. Filmfotografen Eric Gautier har lavet nogle flotte billeder af landskaber og bygninger, og der er også skabt nogle fantastiske scenografier af Dan Well. Men kombinationen af historierne om politik og privatliv falder totalt til jorden, for det er meget begrænset, hvad skuespillerne kan hive ud af Arash Amels manuskript.
Nicole Kidman-fans vil sikkert tilgive hende forsøget, ligesom Naomi Watts-fans gjorde det sidste år efter Prinsesse Diana-filmen. Grace Kelly-fans vil derimod storme ud af biografen på samme måde, som Prinsesse Diana-fans gjorde sidste år. Undertegnede er stadig forundret over, hvordan dette filmprojekt har fundet vej fra skrivebordet til lærredet.
Grace of Monaco
Se spilletider
Se filminfo
