(Foto: Fox Film)
Bryan Singers "X-Men: Days of Future Past" byder på action, underholdning, masser af cool mutantevner og et udmærket brug af 3D-teknologien. Filmen er en af de bedste til dato om X-Men universet.
Det nyeste skud på stammen i Marvels mutantunivers, X-Men: Days of Future Past, starter i en nær fremtid, hvor mennesker og mutanter kæmper mod de frygtindgydende robotagtige skabninger kaldet Sentinellerne. For at undgå en apokalypse rejser Logan/Wolverine tilbage i tiden for at forsøge at lave om på fremtiden.
Fortællingen foregår således i dobbelttid - dog primært i 1970'erne, hvor de gigantiske mutantjægere skabes af Trask Industries, ledet af videnskabsmanden Bolivar Trask (Peter Dinklage), mens Vietnamkrigen raser i den historiske baggrund.
I filmens nutid kæmper Charles Xavier og Magneto endeligt side om side for et fælles mål - noget de ikke har gjort siden 60'erne. Imens fodres deres fjendskab i 70'erne af jalousi om Raven/Mystique (Jennifer Lawrence) og to forskellige syn på mutanternes fremtid, overlevelse og sameksistens med menneskene.
I X-Men: Days of Future Past indgår skuespillerne fra den oprindelige X-Men-trilogi (Hugh Jackman, Ian McKeller og Patrick Stewart) sammen med deres rollers yngre udgaver fra First Class-filmen (Michael Fassbender og James McAvoy). De talentfulde og anerkendte karakterskuespillere, der er castet til rollerne, sparker røv i action-genren. Og Game of Thrones' Peter Dinklage er koldsindig god i rollen som Bolivar Trask. Man kan dog godt blive en anelse forstyrret af Hugh Jackmans naturlige aldring versus det faktum, at Logan/Wolverine rejser tilbage i tid og modsat de andre skuespillere selv portrætterer sit yngre jeg. Men ok, petitesserne til side, for så er det heller ikke værre. Endnu.
Selvom 3D stadig er en underlig størrelse, og kun bliver brugt for at fremhæve visse ting i film og ikke konsekvent gennem et helt filmværk (dette sidste ville nok også være lidt anstrengende), så er 3D-effekten temmeligt veleksekveret her. Det er især i de poetiske detaljer, såsom snefnug eller partikler, der pludseligt flyder ud i salen, at undertegnede synes, at den er mest vellykket, fremfor der hvor våben skal markere deres potens.
Som de fleste nok ved, er X-Men-filmene baseret på Marvel-tegneserierne. Siden 2000 er publikum blevet underholdt af historien om det gode og det onde og om mutanter med alverdens spændende superkræfter.
Bryan Singer instruerede i sin tid X-Men og X-Men 2. IMDB afslører da også Singer som instruktør og producer på X-Men: Apocalypse i 2016, hvilket vi kan glæde os til. For i Days of Future Past´s velunderholdende 130 minutter blotlægger Brian Singer mysterier, der endnu ikke er afdækket i tidligere X-Men-film, samtidigt med at han lader nye historier spire, hvilket formentligt vil resultere i flere X-Men-film og muligvis også spin-offs af mutantriget.
Reglen er, at 1'ere er bedst, mens 2'ere og 3'ere normalt tyder på, at citronen er ved at blive presset for meget. X-Men: Days of Future Past er en undtagelse fra denne regel, for værket emmer af godt skuespil, veldrejet manus, coolness, misundelsesværdige superkræfter og flotte effekter (især kontrasten mellem det moderne bredformat 16:9 kontra 4:3-formatet med det grynede 70'er-look fører os på en delikat billedlig tidsrejse i filmen), der alt sammen gør, at filmen muligvis er den bedste X-Men-film til dato.
X-Men: Days of Future Past
Se spilletider
Se filminfo
