Flere nyheder

 
Diverse
20 år med Riverdance

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
20 år med Riverdance
Man. 26. maj 2014


(Foto
: Jack Hartin)

For 20 år siden i maj 1994, blev Riverdance opført i pausen ved det Europæiske Melodi Grand Prix i Dublin. Det blev startskuddet til udviklingen af Riverdance som et fuldt sceneshow. Hele ensemblet har netop været i Danmark for at opføre deres jubilæumsshow.

Showets musik og tekster er skrevet af Bill Whelan, det er produceret af Moya Doherty og instrueret af John McColgan. Riverdance er videreudviklingen af Moya Dohertys originale idé, som oprindeligt blev opført ved ESC (Eurovision Song Contest) i april 1994, som et syv minutters pauseindslag.

Det knap to timer lange show består af både dans, musik og sang. Det hele bliver opført i en lidt corny kulisse, hvor baggrunden skifter adskillige gange gennem aftenen - fra brændende sol til idylliske bjerglandskaber, måne med dramatisk træ i silhuet og selvfølgelig måneskin over flod. Fra baggrundsbilledet går en trappe ned på scenen, og over den smyger røgen sig i rå mængder.

På scenen sidder fire musikere, der dog får hjælp af indspillet musik. Den levende musik fungerer rigtig godt. Showets violinist, der flere gange har soli, er eminent og har et charmerende overskud til at spille op til sine musiker- og dansekolleger.

Og så til danserne, som alt andet lige er dem, der tegner showet. De er nået ud over Irlands grænser, siden de blev en overnight sensation i 1994, hvor de som nævnt optrådte 7 minutter i pausen til melodi grandprixet i Irland. Allerede fra generalprøven spredte rygterne sig i Dublin, at der var noget særligt under optræk. Danserne er opdraget i irsk step- og reeltradition, og en god irsk danser bliver ikke skabt på et år eller to. Det kræver en hel barndom med dedikation til dansen. Før Riverdance var en irsk stepdansers liv bygget op om konkurrencer, om at dygtiggøre sig og vinde. Til gengæld var der ingen mulighed for at bruge dansen professionelt. Dette skiftede brat efter 1994, hvor danserne fik mulighed for at skabe sig et levebrød af den flid, de havde lagt for dagen i øvelokalerne, og det er da en herlig succeshistorie.

Ret op og ned står de med stiv overkrop, mens benene går som marionetter i en tegnefilm. På snorlige rækker med mange dansere bevæger benene sig som trommestikker med små spjæt foran og bag kroppen, når der ikke springes lige i vejret. Det er stringent, så det basker. Der er både store optrin, soli og duetter, og det hele leveres med overskud. De mest imponerende optrin var mændenes numre, hvor de optrådte uden musik, og hvor lydsiden er dansernes egne tramp. Der er noget særligt over en sådan råstyrke, og når mænd vil imponere mænd, kan der ske noget magisk, og det gjorde der her.

Showet har også inviteret dansere fra andre stilarter ind. En spansk danserinde var inviteret ind og havde nogle smægtende flamencooptrin, hvor hun eftertrykkeligt fik klapset sine mandlige "bagdansere" af. Det var hende, der bestemte.

Endelig havde to afroamerikanske mandlige stepdansere fundet vej til showet. De havde en duet med sig selv, og deres overkroppe var noget mere loose end deres irske kollegers. Tre irske og de to amerikanske dansere gennemførte en duel, hvor de hver især gjorde grin med hinandens stilarter. Det var fantastisk og understregede både forskelle og ligheder.

Det er et sjovt, kitschet og imponerende show. Det bliver til fire stjerner, og den sidste er for den gode historie.

Riverdance - 20 års jubilæum
i Forum 22-24. maj