|
|
(Foto: Angel Films)
Tom Schilling spiller den fortabte Niko - hovedpersonen i Jan Ole Gersters debutfilm "Oh Boy", der er en kærlighedsode til Berlin, hvor eksistentialisme og en god gedigen kop kaffe er på menuen.
I Oh Boy følger vi et døgn i Nikos liv. Dagen starter med, at Niko og kæresten går fra hinanden. Niko får frataget sit kørekort og slugt sit hævekort. Vi finder så ud af, at Niko også er droppet ud af jurastudiet, og at han har fået de seneste år til at gå med at vandre formålsløst gennem Berlins gader, mens faren i uvidenhed betaler lommepenge. Niko leder efter sin plads i verden, og mens han leder efter meningen med livet, møder han en række forskellige, farverige og charmerende karakterer, der hver lever livet på usædvanlig eller mærkelig vis.
Filmen er skudt i sort-hvid og viser med sober minimalisme og enkelhed, hvordan Niko lever livet uden at vide, hvor han er på vej hen. Han er konstant omgivet af mennesker, der synes at være i en anden verden, og det hele føles så mærkeligt, at hans eneste mål er at forsøge at finde en kop kaffe, hvilket åbenbart ikke er så nemt. Dét, at værket er i sort-hvid, viser os et smukt og tidsløst Berlin, og ligesom Sofia Coppolas Lost in Translation, bliver det til en smuk skildring af en melankolsk menneskelig stemning, hvor vi ikke længere er det, vi var.
Det er uundgåeligt at sammenligne Jan Ole Gerster med en blanding af en tidlig Jim Jarmusch med sort-hvid-aspektet og de skæve mennesketyper, samt en ung Woody Allen i sin kærlighedsode til byen akkompagneret af jazzede toner. Tysk films mester, Rainer Werner Fassbinders, temaer om nazismens metamorfose til konsumerisme er også til at spore. Tydeligst er dog inspirationen fra den franske nybølges stil og stemning, især Jean-Luc Godards fantastiske Breathless. Gersters film er dog trods konnotationer til store instruktører poetisk og elegant og formår at blive sin egen og ikke blot en kopi af noget, der allerede er lavet.
Tom Schilling leverer en fremragende, ærlig og realistisk skildring af Nikos indre, der (i hvert fald i dette døgn) ulmer af fiasko, nederlag og håbløshed. Hans fåmælte figur vandrer Berlin tyndt, og der hentydes til svigt og ensomhed fra familien. Filmen tilbyder ikke forklaringer eller løsninger, men er til gengæld et åbent vindue til en persons følelsesregister, hvilket gør Oh Boys fortælling så universel. Samtidig er den samfundskritisk og tager emner op som det sociale system, byens levende rum som en overlevelsesjungle og eksistensen af en slags kriminel kapitalisme, der viser, hvor grotesk det er at borgerne knapt har råd til en kop kaffe på en café.
Filmens anden hovedperson, Berlin, portrætteres smukt og tidsløst, og fortælling, billeder, musik og stemning går alt sammen op i en højere enhed, når tristhed og melankoli er så smukt skildret.
Oh Boy
Se spilletider
Se filminfo
