(Foto: Miracle Film)
Laïla Marrakchis anden spillefilm "Et Hus i Marokko" fortæller historien om en families genforening ved patriarkens begravelse. Ligesom instruktørens første spillefilm "Marock" er fortællingen en bittersød komedie sat i Marokko.
Sofia (Morjana Alaqui) tager hjem til Marokko fra USA, hvor hun til dagligt residerer med sin amerikanske mand og deres søn, for at deltage i faderens begravelse. Det er sommer i Tanger, og Sofias barndomshjem er et flot marokkansk palads i udkanten af byen. Sofia og hendes søstre, Miriam og Kenza (Nadine Labaki og Lubna Azabal), har alle tre et forskelligt syn på livet og kvindernes rolle i det muslimske samfund. Moren Aicha (Hiam Abbass) er bitter på husholdersken Yacout ("Raouia"), med hvem hun har delt sin mand de sidste årtier. Med til begravelsen er spøgelset fra en fjerde søster, der begik selvmord pga. uoverensstemmelser med faren. Og den trykkede melankolske stemning tynges af fortidens minder, mens en stor familiehemmelighed venter på at blive afsløret.
Et Hus i Marokko er godt castet. Nadine Labaki har vi set i de danske biografer i den fornemme Hvad Gør Vi Nu? (2011), mens Lubna Azabal spillede hovedrollen i den følelsesmæssigt intense Nawals Hemmelighed (2010), som netop er blevet vist på dansk TV. De fem skuespillere repræsenter hver især fem forskellige kvindetyper: Den moderne, den revolutionære, den traditionelle, osv. Det er talentfulde og alsidige skuespillerinder, der hver især bidrager med deres eget særlige komiske krydderi til det, der i bund og grund er en dramatisk fortælling.
Filmens tematikker er familie, værdierne i et moderne islamisk samfund og de begrænsninger, der er for kvinder i sådan et samfund. Vi kan se, hvordan kvinderne på trods af at være yderst privilegerede, fordi de tilhører den højeste sociale klasse i Marokko, lever et liv inden for, hvad der er religionens og samfundets restriktioner for deres køn. Selvom meget af diskursen kendes i forvejen, så bidrager Et Hus i Marokko stadigt med at give indsigt i en anden kultur. Og Tanger bliver portrætteret med kærlighed og en smuk sensualitet.
Filmens originale titel er Rock the Casbah, som er taget fra det britiske band The Clash' 82'er hit. Sangen kommenterer på en humoristisk og sarkastisk måde Ayatollahens forbud mod rock'n'roll i Iran og virker mere relevant for filmens grundlæggende noget alvorlige temaer, mens den danske titel Et Hus i Marokko konnoterer til noget romcom a la Et Hus i Toscana, hvilket det ikke helt er.
Instruktør Laïla Marrakchis fører os med sin anden spillefilm Et Hus i Marokko endnu engang til Marokko med et fint familiedrama, der serverer humor, drama, godt skuespil, smukke billeder og let indsigt i en eksotisk kultur. Det hverken er eller bliver et revolutionerende værk ift. kvinders noget undertrykte rolle i den islamiske verden. Men til tider er det nu alligevel rart at se en let hjertevarm historie udfolde sig, fremfor at alle denne slags tematikker skal have en politisk agenda.
Et hus i Marokko
Se spilletider
Se filminfo
