Flere nyheder

 
Teater
Kønsforvirring hos Grønnegårds Teatret

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kønsforvirring hos Grønnegårds Teatret
Man. 30. jun. 2014


(Foto: Bjarne Stæhr)

Det er sæson for udendørs teater, og bare man har lange bukser på og et tæppe med, går det. Sådan var det i hvert fald til premieren på dette års forestilling fra Grønnegårds Teatret, ledet af Steen Stig Lommer.

Det foregår i Odd Fellow Palæets gård, scenen er rund, og publikum sidder hele vejen rundt, og alle kan se. Skuespillerne har et stålskelet af en pavillon med nogle sorte tylsblomster at agere under. Formentlig er man scenografisk ude i et slet skjult hint til Globe Theatre her i 450 året for William Shakespeares fødsel, og det er da også Shakespeares forvekslingskomedie De lystige koner i Windsor fra 1597, der er på programmet.

På Shakespeares tid blev alle roller spillet af mænd. I Christoffer Berdals bearbejdelse og iscenesættelse er forvirringen komplet. Herreroller spilles af kvinder - gerne med skæg. Kvinderoller spilles af mænd. Sprogligt er det heller ikke lige til. Forestillingen er naturligvis på dansk, men personerne fra Windsor taler med dels tysk og fransk accent, dels latinske brokker. Dertil kommer, at alle medvirkende har to roller. Eneste undtagelse er Falstaff, der kun har én rolle og spilles af en mand, Troels Lyby. Han er stykkets hovedperson og antihelt. Han er tyk, beregnende og har ingen penge. Til gengæld har han en plan. Han gør kur til hele to gifte koner, hvis ægtefæller er økonomisk ved muffen. De to koner og veninder er fra starten med på, hvad Falstaff har gang i, og deres mænd følger hurtigt efter. De rotter sig sammen og ender med at gøre den stakkels mand godt og grundigt til grin, og han selv opdager intet, før han er vippet med vasketøjskurven i Themsen.

Sideløbende kører en kærlighedshistorie, hvor flere slås om den skønne Annes gunst. Hun spilles af Ulver Skuli Abildgaard og er et overordentlig yndigt syn med noget yppige former og små puder som bryster, der kan puttes ind og ud af hendes kæmpekjole efter forgodtbefindende.

Det er suverænt spil af samtlige medvirkende, og det må være en herlig faglig udfordring at skulle spille med så stor timing og fart. De store kostumer er fantastiske og har en egen skønhed i deres overdrevne volumen, og man vænner sig som publikum hurtigt til, at spillerne ind i mellem står med ryggen til en.

"Jeg aner uråd, når jeg ser en kvinde med skæg", siger en af stykkets personer. Det er en sjov reference i et år, hvor det internationale Melodi Grand Prix blev vundet af en kvinde/mand med skæg. I Niels Brunses oversættelse er der adskillige referencer til vor tid, hvor kønsidentiteten og seksualiteten til stadighed udfordres. Der stikkes intet under stolen i Nina Flagstads kostumer. Det er vulgært og svulmende, så det basker, når Falstaff optræder i det bare ingenting (en rød sparkedragt) med et kønsligt klokkeværk, der nemt kan ses selv på de bageste rækker.

Imidlertid er forvirringen så komplet, at det kan være noget svært at følge den i øvrigt forvrøvlede handling. Det er nok heller ikke meningen, at man skal kunne det, men alligevel.

Et råd kan være at tage sig tid til at læse programmet på forhånd. Det indeholder både et instruktivt handlingsreferat og to glimrende artikler af Me Lund om blandt andet kønsidentitet og ditto forvirring.

De lystige koner i Windsor
Grønnegårds Teatret i Odd Fellow Palæets gård
Se spilleplan

Iscenesættelse: Christoffer Berdal
Scenografi: Nina Flagstad
Oversættelse: Niels Brunse
Medvirkende: Troels Lyby, Camilla Bendix, Helle Dolleris, Steen Stig Lommer, Morten Hauch-Fausbøll, Ulver Skuli Abildgaard, Joen Bille, Joachim Fjelstrup, Mia Lerdam og Jakob Femerling Andersen