Franske Francois Ozon er tilbage med nyt drama, der sløvt ridser i borgerskabets overflade. Denne gang om en 17-årig piges mentale og fysiske transformation, fra barn til ung kvinde. Og heller ikke denne gang lever den hypede instruktør op til forventningerne.
Over et omskifteligt år følges den unge skolepige, Isabelle (Matrine Vacht). Fra en uskyldig sommerflirt, og skuffende seksuelle debut med en jævnaldrende, til forårets mere voksne selverkendelse. Drevet af nysgerrighed, og trangen til at eksperimentere med sin seksualitet, ender Isabelle i samme periode som prostitueret. Uden helt at være klar over de personlige konsekvenser, herunder tabet af ungdommelig uskyld.
Der er én afgørende årsag til, at Francois Ozon forsøges at italesættes som en langt bedre instruktør, end han rent faktisk er. Siden 80'ernes Cinema du Look periode, med bl.a. Luc Besson og Leos Carax som de nævneværdige instruktører, har det knebet alvorligt for Frankrig med at markere sig som den indflydelsesrige filmnation, som den altid førhen har været med 50'ernes nybølge, 30'ernes poetiske realisme og 1910'ernes stumfilms-impressionisme. Selvom der er dukket enkle spændende franske instruktører op, fastholdes Ozon som den nuværende franske auteur. Sandheden er blot, at han, som hæderlig instruktør, endnu ikke har nået fordoms tids højder, som dengang Frankrig var en filmisk stormagt. Og slet ikke med Ung & Smuk.
Isabelles udvikling, inddelt som kapitler af de fire årstider, er et helt klassisk og effektivt narrativt greb. Et års markant menneskelig udvikling skal naturligvis ikke tages så bogstaveligt, som det fremstilles i Ung & Smuk, men som en filmisk simplificering af rammen om hendes erfaringsdannelse. Den stramt fortalte struktur efterlader, helt bevidst, filmen som traditionel coming-of-age fortælling i form. Udfyldt med bestræbelserne på drilsk at udnytte den genrekonvention til at chokere og udfordre publikum med Isabelles mentale udvikling, qua eksplicit teenage-prostitution.
Hvor strukturen i sig selv er velorkestreret, og kender sin egen besøgstids, efterlever filmen ikke ambitionerne som videre interessant i sig selv. Ung & Smuk er så ledende, og konservativ fortalt, at den på intet tidspunkt fremstår hverken chokerende eller udfordrende. Fire symbolske årstider spædes ikke nok op, der mangler gnist og sjæl. Ganske få gange blødes der op med poetiske visuelle sekvenser, men materialet udlever ikke historiens og tematikkens målsætninger. Det bliver kedsommeligt fortalt, til trods for det er overstået på halvanden time. Og det her er altså tale om en film om en 17-årig piges seksuelle udskejelser ud i prostitution, familiedrama og fatale hændelser. Det er ikke godt nok, Ozon.
Det mest iøjnefaldende indslag er den 23-årige model Marine Vacht som Isabelle. Ikke alene fordi hun er en smuk kvinde, men fordi rollen bæres med stor troværdighed og indlevelse. Både i de mange udfordrende nøgenscener, og i det stille familiedrama. Får hun den rette rolle i fremtiden, vil hun formentlig blive den næste store franske skuespillerinde.
Ung & Smuk er en konventionel og middelmådig film, med en helt modstridende selvopfattelse. Den stramme opbygning er veltænkt, og godt udført, mens indholdet ikke indfrier samme ambitionsniveau. Unge Marine Vacht er eneste reele oplevelse, i en film med vedkommende tematik og et spændende afsæt, men som falder igennem som gumpetung og helt igennem forglemmelig.
