Flere nyheder

 
Diverse
Flying Superkids i København

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Flying Superkids i København
Søn. 27. jul. 2014
kilde: KultuNaut

Så er Flying Superkids klar til at tage København med storm igen. Og når de flyvende superbørn kommer til Hovedstaden med deres kæmpetelt, vil de lokale børn kunne flyve med!

København er blevet fast inventar på Flying Superkids årlige sommerturné, og billetterne til deres shows i byen bliver år efter år revet væk. Og ikke nok med at superbørnene kommer med masser af nye numre i det store telt, så tager de også en "familiepark" med på landevejen.

Alle gæster til forestillingerne har mulighed for at besøge KIA Family Park et par timer før showet, hvor man kan prøve sin "indre Flying Superkids" af på trampoliner, hoppeborge og til workshops. Flying Superkids håber, at dette nye tiltag vil inspirere børnene til bevægelse - og måske endda efterfølgende til et smut forbi en prøvetime i den lokale gymnastikforening.

Hjemme for en stund
Hen over foråret har der været heftig aktivitet - ikke i Danmark, men i udlandet. Showtruppen har blandt andet gennemført en ti dages turné i Norge, og der har også været 20 forestillinger i Dubai på programmet. Men nu er turen kommet til hjemlandet igen. Flying Superkids startede deres sommerturné i Esbjerg, for derefter at drage til Aalborg og Odense - og nu er turen så kommet til København og siden hjembyen Aarhus.

Når sommeren er overstået, besøger gruppen andre udvalgte danske byer, - dog uden deres kæmpe store italienske paladstelt. Derefter venter der et spændende andet halvår i 2014, hvor shows i Frankrig, Malaysia, Qatar og Østrig lige nu er optionerne.

Nyt show - og alligevel et øjebliksbillede
Der er aldrig to Flying Superkids shows, der er helt ens. Showets koreografer skifter ofte ud i numrene, så Superkids børnene hele tiden får nye udfordringer i forestillingen. Det er nemlig livsglæden og energien, folk vil opleve, når de ser showet. Til årets forestilling er der hentet et par helt ekstraordinære numre ind fra bagkataloget, og vinteren er også blevet brugt på udvikling af nye numre, som forhåbentligt vil begejstre og inspirere publikum i alle aldre.

Flying Superkids kan opleves i Showteltet ved Byparken i Ørestad, C. F. Møllers Allé 70, København S.:

Onsdag 30. juli kl. 18.30 (Forpremiere)
Torsdag 31. juli kl. 18.30 (Premiere)
Lørdag 2. august kl. 13.00
Lørdag 2. august kl. 17.00 (ekstra-forestilling)
Søndag 3. august kl. 15.00
Tirsdag 5. august kl. 18.30
Onsdag 6. august kl. 18.30
Torsdag 7. august kl. 18.30
Lørdag 9. august kl. 13.00

For mere information og billetter: www.flyingsuperkids.com